Det er ikke billigt at købe nye vinduer, så det er forståeligt, at forbrugerne bliver skuffede, når de nye vinduesrammer får grimme gule pletter. Hvis valget falder på Storke Vinduer, er risikoen for ærgrelser minimal. Storke Vinduer udviklede for snart mange år siden et patenteret Opti-Wood koncept, som sikrer, at større knaster, revner og andre fejl er fjernet fra træet, inden det anvendes i produktionen.
Som noget helt unikt opskærer Storke Vinduer træet og limer det efterfølgende sammen i stabile længder. Processen er så avanceret, at Storke Vinduer fortsat er blandt de meget få producenter, der er i stand til at tilbyde forbrugerne vinduer af såkaldt fingersamlet træ med kun meget få og små knaster på de synlige overflader.
Den specialudviklede produktionsproces indledes i realiteten langt inde i de svenske skove, hvor en medarbejder fra Storke Vinduer udvælger fyrretræerne og får dem opskåret ud fra bestemte krav til bl.a. dimensioner, kerneandel og årringe.
Kernetræet – det inderste og dermed ældste lag af træet – er det bedste til vinduesproduktion, da det er fyldt med harpiks og andre naturlige konserveringsmidler, som gør træet meget holdbart.
Ulempen ved kernetræet er, at det indeholder knaster fra grenene ved træets spæde start. Det er disse knaster, der kan forårsage gule pletter, når harpiksen trænger igennem malingen.
På fabrikken i Farsø scannes og filmes træet både ved ankomsten og efter ophøvling, så defekter i form af knaster, revner, harpikslommer m.v. bliver opsporet. Når det fejlfri træ er opskåret, limes det sammen til planker af seks meters længde. Det er disse planker, der anvendes i produktionen. Fingersamlingerne giver vinduerne en flot og ensartet overflade, ligesom de giver en stor formstabilitet, da de næsten fordobler træets naturlige brudstyrke.
Efter samlingen behandles rammer og karme forebyggende mod skimmelsvamp med miljørigtig imprægneringsvæske. Bagefter overfladebehandles produkterne ved en tredelt proces, der byder på grundbehandling, omhyggelig mellemslibning og en flot, effektiv slutbehandling. Den industrielle overfladebehandling sikrer vinduerne og dørene en perfekt finish og lang levetid.
Storkes vinduer og døre leveres i alle standardfarver og stort set samtlige NCS- og RAL-farver. De kan også leveres med forskellig farve indvendig og udvendig, så der kan opnås spændende match med interiør og facade.
Fabriksvej 4
9640 Farsø
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.