Fiskars Brands Danmark A/S
Vælg det rigtige haveredskab når du går i haven. Det gør arbejdet nemmere og hurtigere. Fiskars haveredskaber ligge godt i hånden og giver mange års glæde i haven.
Skæmmende mælkebøtter og stikkende tidsler er en torn i øjet på mange haveejere og en årligt tilbagevendende udfordring i jagten på den perfekte græsplæne. Med den praktiske mælkebøttefjerner fra Fiskars er det dog ingen sag at befri plænen for de sejlivede pælerodsplanter uden at overbelaste ryg og knæ og uden brug af sprøjtemidler.
Befri græsplænen for stikkende tidsler, mælkebøtter og andre sejlivede pælerodsplanter. Fiskars praktiske mælkebøttefjerner, som fås med og uden teleskopskaft, sparer ryg og knæ for unødvendig belastning.
En grøn plæne med blødt græs hører sig til i en dejlig have. Drømmen om den perfekte, barfodsvenlige plæne kan dog hurtigt blive spoleret af stikkende tidsler og skæmmende mælkebøtter, som skyder op gennem det grønne tæppe.
Når forårssolens stråler opvarmer jorden, er det nemlig ikke kun havens prydblomster, der får vokseværk. Et utal af ubudne ukrudtsplanter venter også på at bryde op af jorden, vokse sig store og sætte frø til næste generation. Det gælder derfor om at få krammet på ukrudtsplanterne, inden de når så langt.
Til kamp mod uønskede pælerodplanter
Kampen mod tidsler og mælkebøtter kan give både hovedbrud og ømme lemmer. Planternes lange og kraftige pælerødder, som vokser lodret ned i jorden, er nemlig vanskelige at få op. Men vil man ukrudtet til livs, er det vigtigt at få hele roden op, da tilbageværende roddele ellers vil vokse videre og sætte nye planter.
I kampen mod de sejlivede pælerodplanters genstridige rødder er Fiskars praktiske mælkebøttefjerner en effektiv hjælper. Når mælkebøttefjernerens fire ståltænder trædes ned midt i planten, griber de nemlig hårdt fast om det øverste af roden. Herefter vippes skaftet, hvorved den lange rod trækkes op sammen med planten.
Når planten er lirket op, gør den smarte udløsermekanisme det nemt at smide fangsten til side, og så er redskabet klar til at fjerne endnu en uønsket vækst. Den praktiske mælkebøttefjerner fås også med teleskopskaft, så skaftets længde kan indstilles til den rigtige højde. Det sikrer, at ukrudtsjægeren altid arbejder i en ergonomisk korrekt stilling og dermed undgår unødvendig overbelastning af ryg og knæ.
Hold ukrudtet nede
Den almindelige mælkebøtte blomstrer fra april til september, og det er vigtigt at få planten op, inden de gule blomster forvandles til hundredvis af flyveklare frø, som blot venter på, at vinden bærer dem ud i verden. Tidsler blomstrer fra juni til september og formerer sig lige som mælkebøtten ved at lade sine frø spredes af vinden.
Mælkebøtter og tidsler er blot nogle af græsplænens fjender. Mos og skvalderkål kan også være en udfordring. Uanset hvilken type ukrudt græsplænen er plaget af, er det en fordel at luge regelmæssigt, så ukrudtet holdes nede og ikke får held til at sprede sig.
Vælg det rigtige haveredskab når du går i haven. Det gør arbejdet nemmere og hurtigere. Fiskars haveredskaber ligge godt i hånden og giver mange års glæde i haven.
Vestre Ringvej 45
8600 Silkebrog
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.