
Fibertex Nonwovens A/S har øget ejerandelen i Fibertex South Africa til 74,2 % og udvider produktionskapaciteten med endnu en topmoderne produktionslinje i Sydafrika.
Den Aalborg-baserede virksomhed Fibertex Nonwovens har erhvervet 48,2 % af aktierne i Fibertex South Africa og udvider samtidig produktionskapaciteten.
Fibertex South Africa blev etableret i 2010 og ejes i fællesskab af Fibertex Nonwovens, Investeringsfonden for udviklingslandene (IFU) og det sydafrikanske selskab Safyr.
Fibertex Nonwovens har med virkning fra 1. marts 2015 øget ejerandelen i Fibertex South Africa fra 26 % til 74,2 % i forbindelse med køb af Safyrs aktieandel på 48,2 %. Handelen omfatter også investering i en ny topmoderne produktionslinje til nålefiltsprodukter, køb af en Safyr linje til fiberproduktion og ekstra jord og bygninger. IFU beholder sin ejerandel på 25,8 % og har investeret tilsvarende.
Handelen skaber en vigtig forretnings- og produktionsplatform for den fremtidige udvikling af Fibertex Nonwovens i Afrika. Det er en strategisk satsning og CEO Jorgen Bech Madsen ser et stort potentiale i at have lokal produktion i Sydafrika. Fibertex South Africa oplever en betydeligt voksende efterspørgsel ikke blot for produkter til den voksende sydafrikanske bilindustri og infrastrukturprojekter, men også til industrielle anvendelser.
Chris O´Neill, CEO i Fibertex South Africa, ser kapacitetsudvidelsen som en vigtig milepæl for selskabet og som et led i selskabets strategi og målsætning om vækst, herunder ekspansion i Afrika. Den øgede investering i en topmoderne produktionslinje skaber ikke blot arbejdspladser i et område med stor arbejdsløshed, men understreger også Sydafrikas attraktive beliggenhed for verdensklasseproduktion.
Læs mere om Fibertex Nonwovens A/S her
Aalborg, den 4. marts 2015
For at styrke vores markedsposition og øge vores konkurrenceevne vil vi blandt andet fastholde en høj kvalitet gennem hele værdikæden.
For at styrke vores markedsposition og øge vores konkurrenceevne vil vi blandt andet fastholde en høj kvalitet gennem hele værdikæden.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS