Slip fantasien fri
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan bygge terrasse, carport eller udestue, når du arbejder med ICOPALs Fastlock produkter. Du har mulighed for at skabe spændende og utraditionelle konstruktioner, eller du kan vælge at holde dig til det klassiske, flade tag.
Solidt, sikkert og nemt
Fastlock er udviklet med et helt unikt samlesystem, der betyder, at pladerne blot skal klikkes sammen. Hermed undgår du skruer og borehuller gennem dit tag. Resultatet er et 100 % tæt tag, som er fantastisk nemt at arbejde med.
Pladerne er danskproduceret. De er fremstillet i polycarbonat, hvilket gør Fastlock taget meget solidt og slagstærkt. Produktets høje kvalitet og styrke betyder, at Icopal tilbyder 15 års produktgaranti på hele Fastlock serien.
Den komplette løsning
ICOPAL har et meget stort udvalg af tilbehør til dit Fastlock tag, og derfor kan de hjælpe dig med tilbehør til alt – lige fra tage der støder op mod husmuren til overdækkede gangarealer. Din komplette pakke suppleres desuden med en udførlig monteringsvejledning og indkøbsliste, så du kan komme godt i gang.
Fastlock sælges som udgangspunkt i standardmål og -farver. Dem kan du læse nærmere om under de enkelte produkter samt i ICOPALs forskellige brochurer – her på hjemmesiden. Hvis du har særlige ønsker med hensyn til længde eller farve, efterkommer de også gerne disse. For nærmere information henvises du til din lokale forhandler, som tilbyder praktisk råd og vejledning.
15 års produktgaranti
Der følger en 15 års produktgaranti med Icopal Fastlock tagplader. Produktgarantien omfatter farveforandring og slagstyrke. De nærmere betingelser for garantien fremgår af garantibeviset.