bygogbolig.dk ApS

Fakta om TOR Godkendt og TOR (Tagpapbranchens Oplysnings Råd)

Arkitekt | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 7. september 2015

Tagpapbranchens Oplysningsråd, TOR
TOR er en erhvervsdrivende fond, som formidler viden om tagpapprodukter og deres rette anvendelse
over for byggeriets parter.

TOR opstiller sine anvisninger som frivillige krav til både produktegenskaber for tagpap og til udførelse af
tagpaptage, idet disse krav ikke fremgår af Bygningsreglementet eller de tilknyttede anvisninger og
eksempelsamlinger.

TOR anvisninger anses af de fleste i byggebranchen som almen teknisk fælleseje og grundlag for
projektering og udførelse af tagpaptage.

TOR blev etableret i 1989. Dengang anså man tagpaptage for at kunne holde i 10-15 år. Nu er
holdbarheden 30-40 år.

TOR’s anvisninger udgives i bogform og på TOR’s hjemmeside www.tor.info

TOR styres af et repræsentantskab med 11 medlemmer, som p.t. er:
Lektor Per Kjærbye, BYG-DTU, formand
Michael Vesterløkke, Cowi A/S
Lasse Møller Vollesen, Dansk Byggeri
Tine Aabye, Forsikring & Pension
Paul Erik Forsberg Rask, Nordic Waterproofing A/S
Søren Drewsen, Icopal Danmark a/s
Tage Lyneborg, Arkitekt m.a.a.
Carsten Rode, DTU Byg
Erik Brandt, SBi
Kuno Nygaard, KN Tagdækning
Rolf Simonsen, Bygherreforeningen

TOR er et lille oplysningsråd med et budget på ca. 1,8 mil. kr. om året, uden ansatte og med
konsulenthjælp til driften fra Bunch Bygningsfysik ApS og Tommy Bunch-Nielsen, som er TOR’s
sekretariatschef.

TOR finansieres af abonnementsindtægter fra abonnenter på TOR’s anvisninger, indtægter fra
inspektioner af tage og tilskud fra Danske Tagpapproducenters Brancheforening (foreningen har i dag kun
to medlemmer, nemlig Icopal A/S og Nordic Waterproofing A/S).

TOR Godkendt
TOR har etableret TOR Godkendt ApS, som optager produkter, der markedsføres i Danmark af danske og
udenlandske tagpapprodukter, så man kan være sikker på, at de opfylder TOR’s anbefalinger til
egenskaber samt Bygningsreglementets brandkrav til tagdækninger.

Der er i dag syv leverandører, der har tilsluttet sig TOR Godkendt – fem importører af udenlandsk tagpap
og de to danske producenter. Det drejer sig om Apurit (Soprema), F. Larsen Tagmaterialer (De Boer),
Binné, ATAB, Hetag (Georg Börner), Phønix og Icopal.

TOR Godkendt har i 2014 søgt om godkendelse hos Konkurrence- og forbrugerstyrelsen og afventer
behandling af ansøgningen.

Baggrunden for TOR Godkendt er, at enkelte leverandører bruger TOR’s produktbetegnelser (PF 3000
SBS og PF 5000 SBS) uden at opfylde TOR’s produktkrav og samtidig ikke opfylder de danske brandkrav.

Dette skader tilliden til tagpap, som TOR har arbejdet på at opbygge i de seneste 35 år.

TOR har forsøgt at få Energistyrelsen (nu Trafik- og byggestyrelsen) til at tage sig af sagen under
Markedskontrollen, men Energistyrelsen vil kun se på papirer og ikke på de produkter, der rent faktisk
installeres på tagene. Hvis CE-mærkningen er i orden, vil Energistyrelsen ikke tage prøver af de
produkter, der anvendes.

TOR har derfor set sig nødsaget til at sagsøge en leverandør ved Sø- og Handelsretten for
markedsvildledning. Denne sag kommer for retten i januar 2016, og afventer i øjeblikket syns- og
skønserklæringer og stikprøvekontrol, hvor der er udtaget prøver til undersøgelse i laboratorium.

Tagpapbranchen havde i 1999 en stor brandsag, hvor der blev sået tvivl om, hvorvidt brandkravene blev
opfyldt, idet en række produkter var forhåndsgodkendt i Bygningsreglementet. Derfor er branchen i dag
er meget opmærksom på overholdelse af brandkravene og følsom over for firmaer, der ikke tager
brandkravene alvorligt.



customer-logo

Firma Adresse

Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm

Nyeste artikler fra bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen
bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen
Læs artikel
Få hjælp til økonomiske besparelser
bygogbolig.dk ApS
Få hjælp til økonomiske besparelser
Læs artikel
Flotte plankeborde
bygogbolig.dk ApS
Flotte plankeborde
Læs artikel
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet?
bygogbolig.dk ApS
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet?
Læs artikel
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning
bygogbolig.dk ApS
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning
Læs artikel
Vi ønsker os flere lærepladser til jul
bygogbolig.dk ApS
Vi ønsker os flere lærepladser til jul
Læs artikel
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver
bygogbolig.dk ApS
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver
Læs artikel
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade
bygogbolig.dk ApS
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.