Med det nye bygningsreglement, der træder i kraft 1. januar 2015 forventes det, at kravet til isoleringsevnen for ovenlyskupler skærpes væsentligt.
Vær opmærksom på energikravet, når du bygger ovenlyskupler i nye og eksisterende bygninger.
I takt med en stigende tendens til nybyggeri og renovering af boliger med flade tage, er ovenlyskuplen blevet et populært valg blandt arkitekter og boligejere. Det betyder et øget fokus på energikrav til ovenlyskupler.
Fremtidssikre løsninger kræver viden
Ved renovering ser man i dag på den enkelte ovenlyskuppels isoleringsevne. Til det bruges U-værdi betegnelsen. Der findes to forskellige metoder at regne U-værdien på, når det drejer sig om vinduer i taget. Ovenlys-metoden (DS EN 12567-2) og kuppel-metoden (DS EN 1873). Når Bygningsreglementet opdateres 1. januar 2015 forventes det, at energibestemmelserne skærpes væsentlig. Ved renovering fra 1,65 W/m2K til 1,4 W/m2K målt efter kuppel-metoden.
Der findes flere forskellige ovenlyskupler på det danske marked. VELUX ovenlyskuplen er én af dem. Den har en U-værdi på kun 0,72 W/m2K for et referencevindue på 120 x 120 cm, hvilket giver kuplen markedets absolut bedste isoleringsegenskaber.
Isoleret og vedligeholdelsesfri karm er afgørende
En VELUX ovenlyskuppel består af en kombination af et højisolerende ovenlysvindue med lavenergirude, hvor karm og ramme er af PVC, og en beskyttende kuppel af klar eller opalhvid akryl.
”En af de helt store energimæssige fordele ved VELUX ovenlyskuplen findes i den isolerede og vedligeholdelsesfri karm. Ovenlyskuplens konstruktion sikrer, at den indvendige overflade på ruden er varm og dermed beskyttet mod kondens. Det er opnået ved at optimere karmprofilerne med kamre fyldt med PS-isolering. På den måde opnår ovenlyskuplen markedets laveste U-værdi.” udtaler Jesper Salskov Jensen, direktør VELUX Danmark A/S.
Færdigsamlet og klar til montering
VELUX ovenlyskuplen fås i 9 forskellige størrelser. Fra den mindste på 60 x 60 cm til den største på 150 x 150 cm. Uanset om det gælder den faste- eller den fjernbetjente, oplukkelige ovenlyskuppel leveres den færdigsamlet og klar til montering. Det sparer håndværkeren for meget tid, at ovenlyskuplen ikke først skal samles på stedet inden montagen.
Ovenlyskuplen består af en vandret lavenergirude, hvilket har den fordel, at det ligner et almindeligt ovenlysvindue set indvendigt fra. Ovenpå monteres akrylkuplen, som er designet, så vand kan rende effektivt af, og lyden fra regn og hagl minimeres kraftigt. Ovenlyskuplen er også konstrueret, så den bevarer sin gennemsigtighed. Over en periode på 10 år forventes det at lysgennemstrømingen kun reduceres med mindre en 2 %. Sammen med den ekstremt lave U-værdi, gør det VELUX ovenlyskuplen til et fremtidssikkert valg.
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.