Tænd før du går i gang
Tænd altid emfanget, inden du går i gang med madlavningen. Ellers udnytter du ikke kapaciteten ordentligt. Husk at lade emfanget køre op til 15 minutter efter madlavningen.

Luk vinduet
Når emfanget bruges, skal køkkenvinduet ikke åbnes, da det vil forstyrre luftcirkulationen omkring emfanget. Der skal dog være tilførsel af frisk luft, f.eks. gennem luftventil eller en dør på klem til et tilstødende rum.

Vær opmærksom på, at emfanget skaber undertryk i rummet. Har du samtidig tændt op i f.eks. en brændeovn eller pejs, som kræver luft til selve forbrændingen, bør du lade et vindue være åbent.
Spar på energien
Et emfang der kører på højeste trin bruger halvanden gang så meget energi som et emfang, der kører på laveste trin. Højeste trin er kun nødvendigt, når der koges eller steges mad, som lugter stærkt eller oser.
Daglig rengøring
Du kan gøre meget bare ved at skænke emfanget en tanke efter hver madlavning. Du bør f.eks. ikke glemme at tørre fedtfilteret af med en opvredet klud. Og har du et emfang med kulfilter, bør du skifte kulfiltret 1-2 gange årligt eller efter behov.
Gode aftræksforhold
Virker emfanget ikke tilfredsstillende, kan det skyldes, at aftræksrøret har for mange knæk, eller at taghætten/murrøret er for lille i forhold til aftræksrøret. Gode aftræksforhold giver effektiv funktion og dermed også lavt elforbrug.
Sikkerhedsregler
Brug aldrig åben ild under et emfang, eksempelvis ved flambering. Lad aldrig panden være uden opsyn, når du steger.
Thermex designer og udvikler emhætter og emfang og har gennem næsten 50 år leveret løsninger til både private og erhvervslivet.
Thermex designer og udvikler emhætter og emfang og har gennem næsten 50 år leveret løsninger til både private og erhvervslivet.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS