LOXAM Danmark har nu den nye ergonomiske stenvogn – SMARTMOVER – i sortimentet. Den eldrevne vogn gør det muligt for en enkelt medarbejder nemt at flytte sten og fliser, som han før skulle have to kollegers hjælp til. SMARTMOVER er udviklet i samarbejde med Forebyggelsesfonden og anbefales af Byggeriets Arbejdsmiljøbus.
Nu er det slut med tunge, belastende træk og skub, når der flyttes sten på byggepladsen. Det oplever murearbejdsmand Tim Johansen fra Jakon, som arbejder på renoveringen af Frederikssundsvejens Skole i København:
”Den er ikke til at undvære, når man først har prøvet den,” siger Tim Johansen om SMARTMOVER og forklarer, at den bunke mursten, som han flytter rundt med til ære for fotografen, tidligere skulle håndteres af op til tre mand:
”Det går som en leg – op og ned ad ramper, rundt i bygningen og på stilladser. Inden vi fik stenvognen, skulle vi være op til tre mand for at skubbe en vogn op ad den her rampe, men nu klarer el-motoren arbejdet for mig.”
Renoveringen af skolen omfatter også murværket, hvilket betyder, at Tim og kollegerne skal flytte en betydelig mængde mursten rundt inde i bygningen, op og ned ad ramper samt på stilladser. Med SMARTMOVEREN går dette meget nemt – den lille eldrevne stenvogn betjenes nemlig meget nemt:
”Jeg vil helt sikkert anbefale den, meget endda, den er nem at betjene og dur til alle mulige flytninger, så der er tænkt på det hele,” siger Tim Johansen.
LOXAM Danmark har taget SMARTMOVER ind i sortimentet for at supplere en i forvejen omfattende flåde af ergonomiske hjælpemidler:
”Med de rigtige hjælpemidler på byggepladsen undgår medarbejderne tunge løft, skub, træk og vrid. Det er noget, som betyder rigtigt meget,” siger teknisk chef Frank Larsen fra LOXAM Danmark:
”De rigtige hjælpemidler giver mindre nedslidning, større effektivitet og mere arbejdsglæde, og efterspørgslen efter den slags udstyr er derfor stor.”
SMARTMOVER er en eldreven stenvogn. Batteriet holder en hel arbejdsdag. Vognen har hurtig acceleration og høj max fart, den egner sig til terræn- og rampekørsel på 20 % hældning, til aftagning fra leverandør- palle i 1. og 2. række. SMARTMOVER er også egnet til stillads brug. SMARTMOVER er udviklet i samarbejde med Forebyggelsesfonden – se http://www.forebyggelsesfonden.dk/10-1-1b-017.html
Foruden stenvognen SMARTMOVER har LOXAM Danmark bl.a. også udstyr til håndtering af hele pakker gipsplader og større vindues- og dørpartier i sortimentet af ergonomiske hjælpemidler.
Svejsegangen 5
2690 Karlslunde
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.