VELUX Danmark A/S

En hyldest til årets længste dag

Døre & vinduer | Skrevet af VELUX Danmark A/S d. 26. juni 2014

Den danske sommer er noget helt unikt. Duften af nyslået græs, grønne bøgetræer, strandsand mellem tæerne og smagen af årets første jordbær.

Glæderne er mange i denne tid, og derfor gælder det om at få mest muligt ud af sollyset i den korte sommerperiode, og det kan du med ovenlysvinduer.

Vi nærmer os dagen, hvor solen står længere tid på himlen end noget andet tidspunkt på året. Dagen er d. 21. juni og betegnes sommersolhverv. På netop denne dag når solen sin højeste position på himlen og det nordligste punkt på den nordlige halvkugle. Derefter fortsætter jorden sin drejning, og mørket tiltager langsomt, mens solens stråler igen bevæger sig mod syd, og solen fortsætter sin færd mod en lavere og lavere højde på himlen.

– D. 21. juni er en skelsættende dag, der er blevet fejret i tusinder af år og markerer, at sommeren for alvor er skudt i gang. Denne dag kan vi nyde godt af over 17 lyse timer, hvor solen står op omkring klokken 4.30 og går ned igen omkring klokken 22. I det nordlige Danmark, hvor solen står allerhøjest, kan dagen komme op på over 18 timer. Og det gælder om at nyde og værdsætte den lyse tid fuldt ud, fortæller Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.


Det naturlige sollys er noget, vi mennesker har vitalt brug for. Særligt vi danskere, som skal samle kræfter til at gå igennem en mørk vinter. Lyset har nemlig to vigtige funktioner. For det første giver lyset os D-vitamin. For det andet giver det os energi, som holder os friske og vågne.

D-vitamin er et stof, som vi alle har brug for til at regulere vores energiniveau og kalciumoptag. Derfor har vitaminet direkte indvirkning på vores humør og fysiske overskud. Vi kan kun danne stoffet, hvis huden bliver belyst med solstråler. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter den lyse sommer til at få vitaminbehovet dækket.

Vores døgnrytme reguleres af lyset
Vi har også brug for dagslyset til at samle energi, og det er også grunden til, de fleste af os føler os friskere om sommeren end om vinteren. Vi regulerer nemlig vores døgnrytme ved hjælp af lys og mørke. Om vinteren har vi en meget begrænset mængde dagslys, og det kan være svært at udnytte de lyse timer midt på dagen. Derfor imødekommer mange lysbehovet med stærke lamper. Men om sommeren er det let at udnytte det naturlige lys indendørs såvel som udendørs.

Med VELUX ovenlysvinduer er det muligt at lade det naturlige lys blive en del af dit hjem og på den måde få mere ud af den lyse sommer. Og når du trænger til mørke og søvn, kan VELUX mørklægningsgardiner afskærme, så du får en optimal og sund nattesøvn. Kroppens hormonbalance styres og holdes i balance af lys og mørke. Så lige så vigtigt som dagslyset er for vores krop og sundhed om dagen, ligeså vigtigt er mørke om natten, når vi sover. Med effektiv solafskærmning kan du selv regulere dit døgn og få det optimale ud af den lyse tid.

Det gælder også din bolig, som får al sin varmeenergi fra solen i sommerhalvåret. Men uden solafskærmning kan det godt blive for meget af det gode. VELUX ovenlysvinduer giver dig mulighed for at udnytte sommerens dagslys og varme, og med VELUX originale solafskærmningsløsninger kan du nemt styre indeklimaet og forhindre overophedning.



customer-logo

Firma Adresse

Breeltevej 18
2970 Hørsholm

Nyeste artikler fra VELUX Danmark A/S
Dug på ruder udvendigt…
VELUX Danmark A/S
Dug på ruder udvendigt…
Læs artikel
Elegant ovenlys i huset med fladt tag
VELUX Danmark A/S
Elegant ovenlys i huset med fladt tag
Læs artikel
Sæt energioptimering på listen over nytårsfortsætter
VELUX Danmark A/S
Sæt energioptimering på listen over nytårsfortsætter
Læs artikel
Langebjergskolen foran på indeklimafronten
VELUX Danmark A/S
Langebjergskolen foran på indeklimafronten
Læs artikel
Fordi lys skaber liv
VELUX Danmark A/S
Fordi lys skaber liv
Læs artikel
Slip af med juleosen – fem gode råd
VELUX Danmark A/S
Slip af med juleosen – fem gode råd
Læs artikel
Energirenovering af din bolig er blevet lidt mere overskuelig
VELUX Danmark A/S
Energirenovering af din bolig er blevet lidt mere overskuelig
Læs artikel
Pynt dine vinduer til jul og spred hygge
VELUX Danmark A/S
Pynt dine vinduer til jul og spred hygge
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Vedligehold og få større udbytte af din ovenlysløsning
VELUX Danmark A/S
Få det hele med
VELUX Danmark A/S
Circadian House
VELUX Danmark A/S
VELUX solvarme
VELUX Danmark A/S
VELUX solvarme
VELUX Danmark A/S
Velux lysningspaneler
VELUX Danmark A/S
Sommerhus brochure
VELUX Danmark A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.