Ejendomsværdiskatten minder mest af alt om den grundskyld, vi i dag kender under betegnelsen ‘ejendomsskatter’, som beregnes som en vis promille af ejendommens grundværdi.
Ejendomsværdiskatten omfatter de samme personer, som nu betaler lejeværdi.
Ejendomsværdiskatten vil i år 2000 som udgangspunkt blive beregnet som 1 procent af den del af den samlede ejendomsværdi, der ikke overstiger 2.150.000 kr. Er ejendomsværdien over 2.150.000 kr., betales 3 procent af den overskydende værdi.
Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten er altså ligesom for lejeværdien den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar i det pågældende indkomstår.
Særligt nedslag for nuværende ejere
Alle nuværende ejere, dvs. personer, der ejede deres bolig pr. 1. juli 1998, får et særligt nedslag i ejendomsværdiskatten på 0,2 procent af ejendomsværdien.
Nuværende ejere skal således kun betale 0,8 procent i ejendomsværdiskat (værdi under 2.150.000 kr.).
Nedslaget bortfalder ved ejerskifte. Selv om man umiddelbart efter salget af sin ejendom køber en ny bolig, kan man altså ikke tage det særlige nedslag på 0,2 procent med over på den nye ejendom.
Nedslag for pensionister
Som nævnt udgør lejeværdien for personer, som er fyldt 67 år, i dag kun 1 procent.
Fra år 2000 gives et særligt nedslag i ejendomsværdiskatten på 0,4 procent. Nedslaget kan dog maksimalt udgøre 6.000 kr. for helårshuse. Der gives altså ikke nedslag for den del af værdien af boligen, der overstiger 1.500.000 kr.
Der sker en yderligere skærpelse i og med, at nedslaget bliver indkomstreguleret, således at der sker aftrapning af nedslaget med 6 procent af den del af ejerens indkomst, der overstiger 130.000 kr. for enlige og 200.000 kr. for ægtefæller (1999-tal).
En enlig pensionist med en indkomst på over 230.000 kr. vil således fra år 2000 ikke få glæde af nedslaget for pensionister, og vil som andre personer skulle betale 1 procent i ejendomsværdiskat (0,8 procent hvis han ejede ejendommen den 1. juli 1998).
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.