Får du henvendelser om udvendig dug på ruder, så fortvivl ikke – det er kun et godt tegn på, at energiruderne gør “deres arbejde”
Dine kunder tror…
– at den nye rude er defekt, punkteret eller måske monteret forkert, når der forekommer dug på udvendig side af ruden. Mange forveksler nemlig udvendig dug med en punkteret rude, fordi disse to fænomener ligner hinanden, og de begge er mest tydelige om morgenen og formiddagen, indtil solen kommer frem.
Faktum er…
– at der opstår kondens (dug) på ydersiden af energiruder. Ruderne er i dag så godt isoleret, at det yderste glaslag ikke får den varme indefra bygningen, som ved ældre termoruder holder kondensen væk. Det betyder, at kondens fremkommer, fordi det yderste glaslag er koldere end udeluftens dugpunkts-temperatur. Den største gene ved udvendig kondens er, at udsynet bliver hæmmet, og snavs lettere sætter sig fast i vanddråberne.
Løsningen er…
– at fortælle dine kunder om dette fænomen, så de ikke tror, det er en fejl. Derudover kan du tilbyde dem at få monteret udvendige markiser eller rulleskodder. Begge løsninger gør, at duggen i stedet lægger sig på markisen eller rulleskodden i stedet for ovenlysvinduet.
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.