VELUX Danmark A/S

Det sidste Model Home 2020 er åbnet

Arkitekt | Skrevet af VELUX Danmark A/S d. 3. november 2011

Green Lighthouse i København og Bolig for Livet udenfor Aarhus har fået selskab af VELUX Maison Air et Lumière i Frankrig, der er det sidste hus i VELUX Gruppens projekt Model Home 2020. Med projektet viser VELUX Gruppen, hvordan det er muligt at bygge og renovere, så bygninger både er energieffektive, CO2-neutrale og har et godt indeklima.

De seks huse i Model Home 2020-projektet er meget forskellige og består af fem enfamilieboliger og en offentlig bygning, Green Lighthouse, der er administrationsbygning til Det naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet. Bolig for Livet i Lystrup uden for Aarhus, Sunlighthouse i Østrig, CarbonLight Homes i England og Maison Air et Lumière i Frankrig er nybyggede huse, mens LichtActiv Haus i Tyskland er en renovering af et enfamilieshus.

”Hele strategien bag Model Home 2020 er at demonstrere, hvordan vi kan bygge bæredygtigt med de løsninger og produkter, vi har til rådighed i dag. Hvis vi overfører løsningerne til flere bygninger, er vi i stand til drastisk at reducere CO2-udledningen fra bygninger, som står for hele 40 % af det totale energiforbrug i Europa”, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark.


Maison Air et Lumière – luftens og lysets hus – blev åbnet den 20. oktober. Husets arkitektoniske udformning understøtter balancen mellem et godt indeklima og energibesparelser. Bl.a. er taget en aktiv spiller i at regulere indeklimaet og kan ses som en slags femte facade, der er udformet og placeret for at udnytte sollyset optimalt til både energi og dagslys i huset. Huset er opbygget af moduler i forskellige former, der gør det muligt at skabe mange forskelligartede huse ud af den samme grundstruktur. Maison Air et Lumière bruger vedvarende energi bl.a. fra solfangere på taget og producerer mere energi, end det bruger.

De to danske bygninger i Model Home 2020 projektet har været i brug siden 2009. Green Lighthouse er blevet et internationalt fyrtårn for bæredygtigt byggeri og bliver ofte besøgt af både politikere, medier, arkitekter og lovgivere fra hele verden. Derudover har Green Lighthouse modtaget en række priser og anerkendelser. Enfamiliehuset Bolig for Livet var først beboet af en testfamilie i et år, hvor alle målinger efterfølgende blev gennemanalyseret for både at tilpasse bygningens installationer og høste erfaringer til de videre projekter. Huset er efterfølgende blevet solgt og fungerer i dag som et helt normalt hjem.

Som de andre huse vil Maison Air et Lumière blive brugt til fremvisning i de første seks måneder, hvorefter en testfamilie vil bo der i et år. Resultaterne fra dette år vil sammen med erfaringerne fra de andre Model Homes blive brugt i den videre udvikling af bygninger, der både er CO2-neutrale, bruger vedvarende energikilder og har et sundt og godt indeklima.

Om Model Home 2020
Model Home 2020 er et eksperiment lanceret af VELUX Gruppen som led i strategien om at bidrage aktivt til udviklingen af fremtidens bæredygtige bygninger. Det er vores vision for, hvordan dagslys og frisk luft kan gøre fremtidens bygninger klimaneutrale samtidig med, at de har et godt indeklima og er attraktive at bo i. Projektet understøtter tankerne om den kommende generation inden for bygningsdesign – ofte betegnet som “aktivhuse” (www.activehouse.org). Formålet er at skabe balance mellem energieffektivitet og et optimalt indeklima ved hjælp af en bygning, der dynamisk tilpasser sig sine omgivelser og samtidig er klimaneutral.

Model Home 2020 omfatter seks demohuse. De to huse i Danmark er opført i et samarbejde mellem VELUX Gruppen og VELFAC. Hvert Model Home hus er opført i tæt samarbejde mellem VELUX Gruppen, lokale og regionale partnere, leverandører, arkitekter, ingeniører og forskere.

I VELUX Gruppen er vi af den overbevisning, at et forsøg er bedre end tusind ekspertanta-gelser. Hvert hus skal afspejle og tage højde for forskellige klimatiske, kulturelle og arkitek-toniske forhold i de lande, hvor de bliver opført. Husene vil være åbne for offentligheden i 6-12 måneder efter opførelsen og derefter blive solgt. De vil blive testet og overvåget for at vise, hvordan eksperimenterne virker i praksis. Husene i Danmark – Bolig for Livet i Aarhus og Green Lighthouse i København – stod færdige i 2009, husene i Tyskland og Østrig åbnede i 2010 og i 2011 kom husene i England og Frankrig med.



customer-logo

Firma Adresse

Breeltevej 18
2970 Hørsholm

Nyeste artikler fra VELUX Danmark A/S
Dug på ruder udvendigt…
VELUX Danmark A/S
Dug på ruder udvendigt…
Læs artikel
Elegant ovenlys i huset med fladt tag
VELUX Danmark A/S
Elegant ovenlys i huset med fladt tag
Læs artikel
Sæt energioptimering på listen over nytårsfortsætter
VELUX Danmark A/S
Sæt energioptimering på listen over nytårsfortsætter
Læs artikel
Langebjergskolen foran på indeklimafronten
VELUX Danmark A/S
Langebjergskolen foran på indeklimafronten
Læs artikel
Fordi lys skaber liv
VELUX Danmark A/S
Fordi lys skaber liv
Læs artikel
Slip af med juleosen – fem gode råd
VELUX Danmark A/S
Slip af med juleosen – fem gode råd
Læs artikel
Energirenovering af din bolig er blevet lidt mere overskuelig
VELUX Danmark A/S
Energirenovering af din bolig er blevet lidt mere overskuelig
Læs artikel
Pynt dine vinduer til jul og spred hygge
VELUX Danmark A/S
Pynt dine vinduer til jul og spred hygge
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
VELUX solvarme
VELUX Danmark A/S
Få det hele med
VELUX Danmark A/S
VELUX solvarme
VELUX Danmark A/S
Vedligehold og få større udbytte af din ovenlysløsning
VELUX Danmark A/S
Sommerhus brochure
VELUX Danmark A/S
Circadian House
VELUX Danmark A/S
Velux lysningspaneler
VELUX Danmark A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.