Rehau A/S leverer et komplet system af komponenter til fremstilling af plastvinduer efter dansk designtradition, med fokus på miljø. Plast vinduer benyttes over hele landet i forbindelse med nybyggerier men det er ikke kun her vinduerne vinder frem. Fra Frederiksberg til Thisted har arkitekter valgt at anbefale plastvinduer i forbindelse med renovering af ældre, bevaringsværdige ejendomme. Anbefalningerne bliver fulgt, da argumenterne for, er svære at komme uden om. Vinduerne er først og fremmest vejrbestandige – man kan regne med en levetid på minimum 40 år – og efter al sandsynlighed meget længere. På trods af den lange levetid kræver vinduerne praktisk talt ingen vedligeholdelse. De skal hverken slibes, spartles eller males. Det eneste der kræves er lidt smøring af beslag og gummilister hvert eller hvert andet år.
Herudover er vinduerne igennem de seneste år blevet væsentlig pænere. Rehau A/S har med deres REHAU 798 Nordic Design udviklet profiler, der imødekommer danske ønsker om smalle karme og vinduer, der åbner ud ad. Fokus på miljø Hele vejen gennem udviklingen af vinduesprogrammet har der været fokus på miljø. Det effektive program sikrer, at overskydende materialer ved produktionen tages retur, så det indgår i et omfattende genbrugssystem. Der er endda mulighed for, at udtjente vinduer tages retur, så også de kan indgå i genbrugssystemet. Alle disse anstrengelser omkring de miljømæssige forhold har båret frugt. Ved en samlet vurdering af miljøbelastningen er der ingen fordele ved at benytte træ eller aluminium frem for plast ved fremstilling af vinduer. Dette fremgår af en omfattende livscyklus analyse, som er foretaget af det anerkendte EMPA-institut i Schweiz. REHAU’s vinduessystemer findes i et væld af muligheder med hensyn til størrelse, form og farver.
Derudover kan der leveres med ophæng og lukkesystem efter ønske. Der kan vælges mellem side- eller tophængte vinduer, etgrebsbetjent paskvillelukke og vinduer med anverfer, udskyderstang og stormkrog. Vinduerne kan desuden leveres med side- eller topvendebeslag,der gør det muligt at dreje dem 180 grader, så de kan pudses inde fra.
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.