Regeringen har en målsætning om, at Danmark i 2020 skal have opnået en CO2 reduktion på 20 procent, og at 20 procent af den energi, der bruges, skal komme fra vedvarende energikilder.
Regeringen har en målsætning om, at Danmark i 2020 skal have opnået en CO2 reduktion på 20 procent, og at 20 procent af den energi, der bruges, skal komme fra vedvarende energikilder.
En rundspørge foretaget af VELUX Danmark A/S på virksomhedens hjemmeside viser, at kun hver anden mener, at Regeringens 2020-målsætning er vigtig for dem. Og hele 87 procent mener tillige, at 2020-målsætningens største barriere er de økonomiske omkostninger.
Danmark har i mange år været helt fremme i debatten om vedvarende og grøn energi, og ikke mindst nedbringelsen af den globale CO2-udledning. Adgangen til grøn energi ligger af samme grund højt på den politiske dagsorden, men den grønne samvittighed kan være økonomisk betinget. En ny rundspørge foretaget af VELUX Danmark A/S viser, at over halvdelen af de adspurgte prioriterer husstandsøkonomien over både CO2 reduktioner og grøn samvittighed.
Fordele ved at tænke grønt
Rigtigt mange svarer, at de bevidst har gjort noget for at bruge mindre energi i det forløbne år. De fleste sparer på boligens energiudgifter ved at slukke for de apparater, der bruger strøm på standby, og ved bevidst at spare på varmen. Det er dog kun tre ud af fem, der ved om deres ændrede energiadfærd har haft den ønskede effekt.
Selvom over halvdelen af respondenterne mener, at 2020-målsætningen skal opnås gennem adgangen til billigere og grønnere strøm, så viser rundspørgen, at kun 15 procent har planer om at købe grøn strøm i fremtiden. Men samtidigt er der en stor gruppe, der er uafklarede, og som måske vil kunne flyttes med de rigtige argumenter, og således øge sandsynligheden for et grønnere og mere energirigtigt Danmark.
Rundspørgen fra VELUX Danmark A/S er en del af en større undersøgelse om danskernes forventninger og overvejelser om miljø og energi i relation til deres egen bolig. Rundspørgen er gennemført i 2013.
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.