At dårlig luft i et klasselokale dræner lærere og elever for energi er en kendt sag. Nu er der for første gang sat tal på, hvad det koster samfundet, at luften i danske klasselokaler er så ringe.
1,3 milliarder kroner i øget BNP og 270 millioner kroner i statskassen. Så mange penge kan samfundet hente ved at skifte madpakkelugten og dårlig luft ud med frisk luft i folkeskolen. Det viser beregninger, som analyseinstituttet SLOTSHOLM A/S har lavet for VELUX Gruppen. Og et vigtigt skridt på vejen er at åbne vinduerne og lufte ordentligt ud.
Gevinst for samfundet
På baggrund af den internationalt anerkendte DREAM-model1 er analyseinstituttet SLOTSHOLM som de første kommet med et bud på, hvor stor en gevinst, der kan hentes ved at sikre, at både elever og lærere tilbringer undervisningstiden i et klasselokale med frisk luft.
Beregningerne2 viser, at bedre udluftning i klasselokalerne, og dermed et bedre indeklima, vil have så stor indflydelse på samfundsøkonomien, at BNP kan øges med op mod 1,3 milliarder årligt bl.a. i kraft af øget produktivitet3. Samtidig vil statskassen kunne frigøre 270 millioner kroner årligt på baggrund af bl.a. øget indlæring og dermed nedgang i antallet af 10. klasses elever samt mindre sygefravær hos både lærere og elever i landets 2.380 folkeskoler. Ud over det kommer gevinsten af færre ”barn-syg”-dage, der ikke er indregnet i analysen.
Dårlig luft har konsekvenser
På DTU har man specialiseret sig i luftkvalitet og i konsekvenserne af, hvad for meget CO2 i luf-ten i klasselokalerne gør ved eleverne. I en undersøgelse fra 20094, hvor DTU målte luftkvalite-ten i danske klasselokaler, havde over halvdelen af de målte lokaler dårlig luft5, som ifølge DTU gør børnene sløve og trætte og kan påvirke både deres og lærernes generelle helbred:
Efterlyser frisk luft i lovgivningen
I VELUX Gruppen har specialister i mange år forsket i effekten af et godt indeklima og flere undersøgelser har vist, at dårlig luft påvirker mennesker negativt. Virksomheden eksperimenterer med at opføre boliger med et sundt indeklima og måler effekten heraf og har også medvirket til at forbedre indeklimaet i flere institutionsbygninger, bl.a. på en skole og i en børnehave i Nordsjælland.
Regeringen påbegynder arbejdet med renoveringsstrategien i september 2012 og forventer arbejdet færdiggjort med udgangen af 2013.
Faktaboks: Sådan kan luftkvaliteten i de danske klasselokaler forbedres
Ifølge Bygnings-reglementet må undervisningsrum i skoler og lignende ikke have et CO2-indhold, der overstiger 0,1 %, da dette er et udtryk for en utilstrækkelig luftkvalitet. DTU’s målinger af luftkvaliteten i over 800 klasselokaler viser, at 36 % af lokalerne har et CO2-indhold på mellem 0,1 – 0,2 % og at hele 20 % overstiger det tilladte niveau med endnu mere. I en analyse fra DTU vurderes det, at problemet med luftkvaliteten ofte skyldes, at lærer og elever glemmer at lufte ud.
2011-opgørelsen fra Undervisningsministeriet viser, at der findes 2380 grundskoler i Danmark med i alt 710.505 elever.
Overføres tallene fra DTU’s målinger til den gennemsnitlige klassekvotient på 20,3 bliver ca. 35.000 skoleklasser hver skoletime undervist i et lokale med utilstrækkelig luftkvalitet.
Ovenlysvinduer er enormt værdifulde i et varmt, aktivt køkken, fordi de giver fremragende udluftning. Når man laver mad, opstår der damp, røg og lugte, og derfor har dine vinduer brug for solafskærmning, der kan klare mosten. Og eftersom dit køkken er et sted, hvor du tilbringer meget tid med familie og venner, skal solafskærmningen desuden være lige så pæn, som den er praktisk.
Ovenlysvinduer er enormt værdifulde i et varmt, aktivt køkken, fordi de giver fremragende udluftning. Når man laver mad, opstår der damp, røg og lugte, og derfor har dine vinduer brug for solafskærmning, der kan klare mosten. Og eftersom dit køkken er et sted, hvor du tilbringer meget tid med familie og venner, skal solafskærmningen desuden være lige så pæn, som den er praktisk.
© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS
