bygogbolig.dk ApS

Byg oven på og scor kassen

Boligejer | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 28. februar 2007

I over halvdelen af de 98 nye kommuner er udgiften til en førstesal en god investering. Pengene kommer hjem igen ved et salg – mindst

I hele 51 af de 98 nye kommuner vil nye kvadratmeter på første sal være i højere kurs ved at salg end udgiften. Det viser en opgørelse fra home, der bygger på de aktuelle kvadratmeterpriser i landets 98 nye kommuner.

– Det er dyrere at bygge en tilbygning end at bygge en første sal oven på det oprindelige hus. Du vil i mange kommuner kunne score en gevinst på en ny førstesal i forbindelse med et salg, siger Niels H. Carstensen, kommunikationschef i home.

Bedst i Gentofte

Ifølge home var den gennemsnitlige kvadratmeterpris, som en boligkøber betalte for en kvadratmeter bolig i løbet af 2006, ca. 15.000 kr. Til sammenligning ligger kvadratmeterprisen for opførelse af en førstesal ifølge Boligejernes Videncenter Bolius på 12-15.000 kr.

Den største gevinst ved at bygge oven på sit etplanshus kan man ikke overraskende score i Gentofte kommune, hvor den gennemsnitlige salgspris pr. kvadratmeter er små 45.000 kr. Men alle københavnske ejere af et-planshuse kan med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på næsten 32.000 kr./kvm med fordel kunne investere i en over-etage. Også i fx Århus kommune med 22.000 kr./kvm, Gribskov kommune med ca. 19.300 kr./kvm, Odense med 14.700 kr./kvm, Kolding og Vejle kommuner med godt 13.000 kr./kvm og Aalborg kommune med en gennemsnitlig kvmpris på ca. 12.200 vil en førstesal i de fleste tilfælde være en fornuftig investering.

Under normale omstændigheder kan du ifølge Bolius på et hus med en grundplan på ca. 100 kvm få en første sal for omtrent 1-1,5 mio. kr. Hvis byggeprojektet omfatter nye kviste og ovenlys, eller du har planer om balkoner eller tagterrasse, bliver prisen naturligvis højere.

Kvadratmeterprisen for en tilbygning i stueplan er ifølge Bolius til sammenligning typisk 15.-20.000 kr. for almindelige rum og ca. 25.000 kr. for køkkener, badeværelser og bryggerser.
Dertil kommer prisen for et nyt tag, som typisk ligger fra kr. 60.000 til 150.000 kr.

Individuel vurdering

– Når prisen for en tilbygning er højere, skyldes det, at byggearbejdet ved en tilbygning omfatter stort set alle typer håndværk og arbejdsopgaver i et hus, og at du intet får forærende, fordi alt skal bygges fra grunden. Der er jo ikke fundament eller ydermure at bygge videre på, oplyser Bolius.

Prisen for begge typer byggeri vil derudover afhænge af, hvilke materialer du vælger, og hvor meget arbejde du selv kan lave.
Om en 1. sal eller en tilbygning er den bedste arkitektoniske løsning, afhænger helt af det konkrete hus og af grundens muligheder, størrelse m.m. De to løsninger stiller forskellige krav til udformningen.



customer-logo

Firma Adresse

Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm

Nyeste artikler fra bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen
bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen
Læs artikel
Få hjælp til økonomiske besparelser
bygogbolig.dk ApS
Få hjælp til økonomiske besparelser
Læs artikel
Flotte plankeborde
bygogbolig.dk ApS
Flotte plankeborde
Læs artikel
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet?
bygogbolig.dk ApS
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet?
Læs artikel
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning
bygogbolig.dk ApS
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning
Læs artikel
Vi ønsker os flere lærepladser til jul
bygogbolig.dk ApS
Vi ønsker os flere lærepladser til jul
Læs artikel
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver
bygogbolig.dk ApS
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver
Læs artikel
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade
bygogbolig.dk ApS
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.