Grohe A/S

Brusende sommerregn i badeværelset

| Skrevet af Grohe A/S d. 14. marts 2007

Grohe har netop udviklet hånd- og hovedbrusere med op til fem forskellige typer af stråler – lige fra den bløde champagne til den hårdt masserende. Noget for hele familien!

Et bad er ikke bare et bad. Der er stor forskel på oplevelsen, alt afhængig af omgivelserne, men også af selve bruseren. Grohe lancerer nu brusere i nyt design, som er produceret med den såkaldte Grohe DreamSpray® teknologi. Brusemotorerne er udstyret med en række enkeltdele, der effektivt fordeler et jævnt vandtryk til hver enkelt dyse. Det skaber en optimal vandfordeling og giver dermed en perfekt oplevelse under bruseren.

Der findes to serier: Rainshower fås både som hånd- og hovedbrusere og Relexa som håndbrusere. Rainshower fås i to designs: Cosmopolitan, som er enkelt og kantet, og Classic, som har et mere buet og traditionelt udseende og dermed er mere tidløst. Hovedbruserne fås i op til 400 mm i diameter. Luksusudgaven til ren forkælelse!

Håndbruserne har op til fem typer stråler – alt afhængig af størrelse – med kendetegnene:

Normal: meget alsidig og ideel til et hurtigt bad og hårvask.

Pure: en lige, lidt hård stråle, som er god til at veksle mellem varm og kold for at stimulere og massere huden.

Jet: er god til at løsne op for muskelspændinger og perfekt til at
massere trætte muskler.

Rain: flere små stråler i en større diameter til et både afslappende og opfriskende bad.

Massage: meget passende efter fitness, da strålernes pulserende bevægelser sammen med det varme vand er gode til trætte muskler.

Champagne: til et afslappende langt brusebad, hvor vandstrålen tilføres hundredvis af små luftbobler.

For at sikre, at bruserne fra Grohe får en lang levetid, udsættes de for simuleringer, hvor de gennemgår 10.000 cyklusser med ekstreme temperatursvingninger. Hver cyklus udgør et skift fra meget varmt til meget koldt vand.

Kalkbelægninger hører fortiden til med de nye brusere. De skal blot tørres af med en klud eller med hånden for at fjerne kalkrester. For ikke at skulle skifte fliser eller hele badeværelset ud har Grohe produceret et skinnesystem, som er hurtigt og let at montere.



customer-logo

Firma Adresse

Walgerholm 9-11
3500 Værløse

Nyeste artikler fra Grohe A/S
Designerarmaturer for enhver smag
Grohe A/S
Designerarmaturer for enhver smag
Læs artikel
Brusende sommerregn i badeværelset
Grohe A/S
Brusende sommerregn i badeværelset
Læs artikel
Nyder du vand?
Grohe A/S
Nyder du vand?
Læs artikel

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.