Det er ikke blot planter og dyr, som lider under saltning af veje og stier. Grundvandet er også truet af de tusinder tons, der hver vinter spredes ud af myndigheder og private. En ny opdagelse, virker bedre end salt kan redde grundvandet for vejsaltet.
Når saltningssæsonen går i gang vil de danske vandværker i år kunne se frem til en mindre risiko for salt i drikkevandet. En ny måde at gøre veje og stier skridsikre på er nemlig kommet på markedet og den består af små lavasten. Forsøg har vist at de lette og porøse sten virker bedre mod isglatte overflader end salt – og man skal kun bruge en niendedel for at opnå det samme resultat.
”Hvert år hører vi om ulemperne ved saltning. Naturen, grundvandet, vores haver og husdyr lider under vejsaltning, der er som gift for vores nærmiljøer. Alene af den grund er lavastenene et spændende alternativ, men det viser sig også, at det er billigere og mere sikkert,” siger Søren Søndergaard fra virksomheden SEAB. Han importerer lavastenene, der fra denne års vinter vil kunne købes under navnet EcoTraction.
Lavastenen består af porøst vulkansk materiale, der er hentet i en mine i Sydeuropa. Stenene og deres egenskaber på is er opdaget i Canada, hvor de har været brugt i årevis, som et miljøvenligt alternativ til saltning, og nu bliver opdagelsen introduceret i Danmark.
”Uanset om du spørger forskere, dyrevelfærdsorganisationer, miljøbevægelser eller Vejdirektoratet, så siger de alle sammen, at vi skal undgå saltet, men vi er blevet ved år efter år fordi, der ikke har været et alternativ. Det har vi nu, og der er således ikke længere nogen undskyldning for at fortsætte forureningen,” fortæller Søren Søndergaard.
Han hæfter sig desuden ved at EcoTraction består af vulkanske mineraler, der har vist sig ligefrem at gøde planter.
”Vi kommer til at slå mange fluer med ét smæk, ved at gå over til vulkansten fremfor salt. Det lava, som det danske produkt kommer til at indeholde, er helt sikkert for grundvandet. Samtidig er det godt for haven, uskadeligt for husdyrs poter og det ridser ikke gulve eller ruster biler og ødelægger fliser,” lyder det fra Søren Søndergaard.
En yderligere fordel ved EcoTraction er, at det bliver mørkegrønt, når det spredes. Dermed kan det ses i modsætning til salt. Desuden virker EcoTraction i alle temperaturer, hvor salt holder op med at virke ved ca. minus 10 grader.
Kontakt SEAB Danmark for yderligere informationer og salg – www.seab.dk
Baldersbuen 15F
2640 Hedehusene
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.