I princippet er Ventilationsvinduet bygget som et traditionelt koblet vindue, bare med større luftafstand mellem rammerne, for at tillade en større luftstrøm at passere og for at vinduet kan indeholde en større luftmængde som kan blive opvarmet af solenergi, eller Ventilationsvinduet kan være fremstillet som et kendt forsatsvindue med indadgående og udadgående rammer.

Det udvendige glaslag er altid enkeltglas for at tillade så meget solenergi som muligt at passere ind i mellemrummet mellem rammerne.

Glasset i de indvendige rammer kan være enkelt- eller termoglas, med lavenergibelægning og med argon eller krypton i termoruderne efter ønske. Det vigtigste er at der er en udvendig rude og en indvendig isolerende rude, som tilsammen danner et mellemrum, hvor solens energi og varmetabet gennem den indvendige rude bliver opsamlet.
Gennem en ventilationsrist i vinduets bundkarm strømmer frisk uopvarmet luft ind i mellemrummet mellem de udvendige og indvendige rammer.

Ved almindelig termik bliver opvarmet luft ledt op gennem en ventilationsrist i vinduets overkarm, hvor der er placeret en specialudviklet ventil, som åbner mere og mere for indstrømmende luft, efterhånden som temperaturen stiger i Ventilationsvinduet.
Ventilen har en minimumsåbning på 8cm2 og er udviklet så den aldrig kan lukke helt, selvom det er koldt udenfor. Dette for at sikre at boligen altid har ventilation. Luftstrømmen er dog så beskeden at den ikke vil føles som træk og ikke give kuldenedfald ned langs indvendig side af vinduet. Efterhånden som temperaturen stiger i vinduet vil indstrømningen af frisk opvarmet luft stige, da ventilen automatisk åbner til maksimum åbning på 20cm2.

Ved udetemperatur på 23 grader Celsius vil ventilen automatisk åbne for frisk luft direkte udefra og ind i boligen, samtidig med at den lukker for passagen af opvarmet luft fra mellemrummet mellem rammerne og ind i boligen og åbner for at den opvarmede luft kan passere ud igen, sådan at frisk luft med udetemperatur ledes ind i bunden af vinduet, stiger op og ledes ud gennem ventilen i overkarmen, hvorved ventilens funktion medvirker til at nedkøle mellemrummet mellem rammerne til udetemperatur.

Ventilen er styret af voksfyldte aktuatorer og derfor vil overgangen fra en funktion og til næste være glidende, f.eks vil ventilen i en periode både lede frisk opvarmet luft ind i boligen, samtidig med at den åbner for udeluft direkte ind. VENTILEN ER PATENTBESKYTTET OG VINDUET ER BRUGSMODELBESKYTTET.

UDSUG FRA BOLIGEN
For at et Ventilationsvindue kan lede opvarmet luft ind i boligen er det nødvendigt at der også er mekanisk udsugning eller at der er aftrækskanaler, som ved skorstenseffekt ventilerer.

Hvis der ikke er aftræk eller udsug vil evt vind skabe et vacuum på læsiden af huset og denne sides vinduer vil virke som aftræk, hvilket ikke er ønskeligt, da husets samlede luftskifte formodentlig bliver for lille, og da luften fra boligen indeholder større mængde fugt vil afkølingen i vinduets glasmellemrum bevirke kondensdannelser.

Mange ældre huse har skorstene, pejs, brændeovne eller lignende hvor aftrækket kan etableres, og sammen med mekanisk udluftning fra bad og køkken kan opfylde behovet for bortskaffelse af indeluft.
I mange huse er der tagvinduer som kan åbnes manuelt eller styres mekanisk og de vil udgøre skorstenseffekten, samtidig med at de giver et godt lys, alternativt kan etableres anden ovenlys med indbygget ventilation som ”Suncatcher”, et ovenlyssystem som spejler dagslys ned i boligen, samtidig med at de ventilerer.

TRÆK FRA VENTILATIONEN
At man for flere hundrede år siden producerede de såkaldte ”Russervinduer” i Rusland og Finland var ikke bare for at udnytte solens energi, men også for at undgå at ventilationsluften skulle føles som træk, når man luftede ud.

Man åbnede først den indvendige ramme for at åbne ventilationsrammen forneden udvendig. Derefter lukkede man den indvendige ramme og åbnede ventilationsrammen indvendig foroven. Derved havde man det første simple eksempel på et Ventilationsvindue, som tillod at ventilere boligen effektivt og uden gener, selvom udetemperaturen var –25 grader. Derudover er også det faktum at varmetabet gennem det indvendige glaslag til mellemrummet bliver ledt med luftstrømmen ind i rummet igen.
Ud over de andre gode egenskaber ved Ventilationsvinduet vil det bidrage med en kraftig reduktion af fyringsomkostningerne, som en positiv effekt på den globale opvarmningsproblematik.