Et netop offentliggjort studie fra Montana State University åbner for både økonomisk og miljømæssigt fordelagtige vejkonstruktioner. Studiet viser at bundsikringslaget kan reduceres eller helt udelades, hvis der indbygges et geotekstil eller et geogrid mellem underbund og bærelag.
Overraskende konklusion
Konklusionen er, at i veje uden belægninger kan et geotekstil erstatte 10-27 % af bærelagets tykkelse uden tab af bærevene.
Det overraskende i konklusionen er, at geotekstiler giver samme gode resultat, som egentlige jordarmeringsprodukter, geogrids, der er både stærkere og stivere.
Geotekstiler er en god ide – ikke mindst miljømæssigt
”Studiet bekræfter vores erfaringer gennem mere end 40 år. Geotekstiler er en god idé både teknisk, økonomisk og ikke mindst miljømæssigt. Et andet studie fra brancheforeningen, EAGM, viser at Carbon Footprint samtidigt kan reduceres med 80-90 % ved at bruge geotekstiler” udtaler Mikael Møller, Produktchef hos Fibertex Nonwovens.
Studiet fra Montana State University
Studiet er udført som et felt-forsøg med 12 forskellige typer geotekstiler. Vejkonstruktionen er opbygget på en underbund svarende til en dansk moræneler med et gennemsnitligt Youngs modul på ca. 15 MPa.
Geotekstilerne er udlagt på underbunden og dækket med ca. 30 cm stabilt gruslag og kompakteret.
Vejen er herefter belastet ved overkørsler med en 3-akslet 20 tons dumper og spordybden målt med jævne mellemrum. Kriteriet for svigt af vejen er sat til 7,5 cm, hvorefter sporkøringen blev fyldt op og kørslerne genoptaget.
I alt blev 740 overkørsler gennemført i perioden september-november 2012, hvorefter geotekstilerne er opgravet og undersøgt for slid og brud.
De målte spordybder samt produkternes styrke og forlængelser er analyseret vha. lineær regression for at finde eventuelle sammenhænge. Analysen viser en vis sammenhæng mellem spordybde, styrke af produktets knudepunkter, stivhed, styrke, samt evnen til at modstå træthedsbrud. Af konklusionen fremgår, at alle egenskaberne skal være til stede samtidigt, det er altså ikke tilstrækkeligt hvis kun enkelte er opfyldt.
Højest overraskende finder man på 4. pladsen et ca. 340 g/m2 nålefilt, der stik imod konklusionen fremstår med væsentligt lavere styrke, stivhed samt brudforlængelser på over 75 %.
Studiet åbner for både økonomisk og miljømæssigt fordelagtige vejkonstruktioner
Artiklens forfattere lægger op til en forklaring kræver yderligere undersøgelser, men antyder nålefiltens evne til at modstå brud og dermed effektiv at separere bærelaget fra underbunden, kan være forklaringen. Separation sikrer mod bærelaget opblandes med jord og sikrer derved længere levetid og mindre vedligehold for vejen.
”Det er et meget interessant studie, ikke mindst hvis de samme forbedringer kan overføres til veje med belægninger.” slutter Mikael Møller.
Svendborgvej 2
9220 Aalborg Ø
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.