Vi kaldte dem de glade tressere, fordi alting bare gik derudad. Økonomien blomstrede. Alle der ville have arbejde, havde arbejde. Husbyggeriet satte nye rekorder hvert eneste år. Desværre – har det senere vist sig – satte de nyopførte huse også nye rekorder med hensyn til dårligt håndværk, dårlige materialer og dårlige planløsninger. Vi kaldte dem typehuse, og alle huse var bygget over samme læst, når de var af samme type.

Firmaet Jely Huse blev stiftet i de glade tressere, men i modsætning til tidens trend gik – og går – ind for at huset skal afspejle bygherrens ønsker og personlighed.

Da Jely huse begyndte sin virksomhed, var ’arkitekttegnet’ imidlertid lig med ’dyrt’. Arkitekten tegnede, og så kom håndværkerne en ad gangen og byggede løs på huset, uden den store overordnede planlægning. Ofte tænkte arkitekten også mere på design og individuelle ’lækkerier’ end på økonomi i byggeriet.

Man tænker i økonomi – og kvalitet. Hvert hus er nøje specificeret med hensyn til hvilke materialer, der skal bruges, og hvilken teknik, der skal anvendes. Der ligger naturligvis udførlige beskrivelser til grund for alle prisaftaler, og arbejdet bakkes op af en 5-årig garanti fra ’Nyhusforeningen’, en forening af de mest velanskrevne byggefirmaer i landet. Ikke alle og enhver kan blive medlem af denne forening.

Går man ind på Jely Huses hjemmeside, vil man opleve, at husene har en høj, gennemgående kvalitet. Man kan læse de detaljerede bygningsbeskrivelser. Man kan sågar endda lege med farver og materialer på en af hustyperne. Men man kan også konstatere, at husene er så forskellige som bygherrerne. Der er huse, hvis arkitektur tydeligvis nedstammer fra hedeegnens barske betingelser, huse der ligner avancerede, amerikanske arkitekters bedste arbejder, og huse, der som en ganske naturlig ting kan give plads til en 4-armet lysekrone i messing, uden at nogen finder det mærkeligt eller ude af trit med stilen.