En undersøgelse viser at alt for mange danskere ikke har oprettet et testamente, og det på trods af, at det er meget nemt at få gjort. Det koster ikke ret meget og gør ikke engang ondt, hvis det gøres rigtigt.
Hvert år oprettes ca. 25.000 testamenter, og i alt ca. 300.000 danskere har oprettet et testamente. Det er kun ca. 6% af alle voksne. 6 gange så mange burde have oprettet et testamente!
Arvelovens regler svarer normalt ikke til de ønsker og behov, som de fleste har i dagens Danmark – man må i hvert fald sige at de ikke er tilstrækkelige. Det anslås at den efterladte formue fra ca. 15.000 danskere om året havner i “de forkerte lommer”. Der er ingen som ønsker at formue mv. går til andre end de tiltænkt eller for så vidt statskassen.
Nogle har et akut behov for et testamente, hvis de vil sikre deres nærmeste og sig selv. Andre ville med glæde oprette et testamente, hvis de vidste, hvilke problemer der kan undgås med et fornuftigt testamente, og hvad der vil ske, hvis de ikke gør noget.
Måske hører du til den tredjedel af befolkningen, som burde oprette et testamente, men som endnu ikke har fået det gjort?
Ifølge en interviewundersøgelse foretaget af Vilstrup Research for Politiken i sommeren 2003, havde 85% ikke oprettet noget testamente overhovedet. I aldersgruppen 18-29 årige havde kun 4% oprettet testamente.
I aldersgruppen 30-44 årige havde 10%. Af de 45-59 årige var det kun 15%, d.v.s. at 85% af alle “midaldrende” ikke har oprettet testamente, selv om de jo er nået til den alder, hvor man begynder at have formue af betydning (især hvis man har boet i ejerbolig i nogle år).
Selv blandt dem som var over 60, måtte 73% svare nej til spørgsmålet om de har oprettet testamente.
Uden testamente bliver arvingerne stillet dårlige end nødvendigt, og der opstår ofte konflikter, der kan gøre en arvesag smertefuld og langvarig.
Det er derfor ikke underligt, at der er problemer i så mange arvesager!

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS