Tyve skyr erfaringsmæssigt huse, der er sikret med en alarm. Alene skiltet er en ‘afskrækker’.
Den enkleste form er en alarm, der er forbundet til en kraftig klokke eller en sirene på huset.
Alarmen stresser tyven, han gør sig hurtigere færdig, og overser forhåbentlig de genstande, der er bedst gemt. Men de allermest professionelle ved, at denne type alarm kun er effektiv, hvis der er naboer hjemme – og at disse naboer vil ringe til politiet eller kigge forbi, når alarmen lyder. Desværre er der efterhånden kommet en vis ‘ulven kommer’ effekt: Man reagerer ikke særlig beslutsomt, når naboens alarm lyder.
Mange har derfor sikret hjemmet med en tyverialarm, der er i direkte forbindelse med en døgnbemandet kontrolcentral, der tager affære i samme øjeblik, som alarmen registreres.
Forbindelsen til kontrolcentralen sikrer en reaktion på indbruddet. Alarmsignalet går til centralen, hvor man har kontakt til politiet og til sikringsselskabets udrykningsvogne.
Den nærmeste vogn bliver herefter dirigeret til gerningsstedet, og tyven ved ikke, om vognen er lige om hjørnet, når alarmen går.
Der er faktisk tal for, at hyppigheden af indbrud kun er en tredjedel i huse sikret med denne type alarm.
Der findes forskellige mærker og systemer i tyverialarmer. Den mest sikre og anvendelige er udstyret med infrarøde følere, der registrerer bevægelse af varme kroppe. Store hunde kan aktivere alarmen. Men den kan stilles til kun at overvåge visse rum, f.eks. det rum, hvor eventuelle værdigenstande befinder sig. Det giver hunden fri bane i resten af huset.
© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS
