bygogbolig.dk ApS

Åben ild i lejligheder

Boligejer | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 28. februar 2007

For ikke så længe siden byggede man altid lejligheder med mindst én skorsten, for før centralvarmen blev udbredt, var brændeovne den eneste mulighed for at varme boligen op.

Selvom de fleste brændeovne nu er sløjfet i lejlighederne rundt om i landet, er mange af de lidt ældre ejendomme stadig indrettet med skorstene, og det betyder, at der er mulighed for at reetablere brændeovne i en stor del af storbyernes lejligheder.

– De fleste steder blev skorstenene blændet af, da man i sin tid fjernede brændeovnene til fordel for centralvarmen. Det betyder, at man forholdsvis let kan føre drømmen om en brændeovn eller sågar en åben pejs ud i livet, fortæller statsaut. ejendomsmægler Carsten Andersen fra home, der understreger, at man altid skal have en autoriseret skorstensfejer til at syne og godkende installationen af en brændeovn eller pejs.

Mange steder bruger man ifølge boligejernes videncenter i dag skorstenene som en praktisk mulighed for at trække ledninger og rør op gennem ejendommen. Det betyder naturligvis, at de ikke umiddelbart kan bruges til deres oprindelige formål.
– Hvordan forholdene i den enkelte ejendom ser ud, skal man naturligvis undersøge, før man begynder at investere. Start med at spørge viceværten eller få en skorstensfejer til at undersøge hvordan mulighederne er for din ejendom, råder Carsten Andersen.


Flere muligheder for de øverste

Mulighederne for at finde en løsning på drømmen om åben ild i lejligheden bliver større, jo højere oppe i ejendommen lejligheden ligger.

Hvis ejendommen ikke er udstyret med en brugbar skorsten, er det eneste alternativ at etablere en. Det kan dog være en besværlig affære, da det vil berøre ejendommens øvrige beboere.

– En muret skorsten skal stå på et fundament på jorden, så det er et temmelig stort projekt at etablere. Man vil skulle mure op gennem samtlige lejligheder, og det kræver jo, at alle over-, under- og naboer synes projektet er en god idé. Uanset hvor velfungerende ejerforeningen i ejendommen er, vil det nok være svært at få tilslutning til idéen fra alle, vurderer Carsten Andersen.

En anden løsning er en stålskorsten, som ikke behøver et fundament. Det vil sige, at det kun behøver at berøre de lejligheder, som ligger ovenover din.

– En stålskorsten er mindre besværlig at etablere, men den kræver jo stadig, at overboerne er med på idéen. Så jo højere oppe i ejendommen, du bor, des færre beboere skal du blive enige med. Hvis du bor på øverste etage, har du altså de bedste muligheder for at kunne nyde åben ild i din lejlighed, siger Carsten Andersen.



customer-logo

Firma Adresse

Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm

Nyeste artikler fra bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen
bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen
Læs artikel
Få hjælp til økonomiske besparelser
bygogbolig.dk ApS
Få hjælp til økonomiske besparelser
Læs artikel
Flotte plankeborde
bygogbolig.dk ApS
Flotte plankeborde
Læs artikel
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet?
bygogbolig.dk ApS
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet?
Læs artikel
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning
bygogbolig.dk ApS
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning
Læs artikel
Vi ønsker os flere lærepladser til jul
bygogbolig.dk ApS
Vi ønsker os flere lærepladser til jul
Læs artikel
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver
bygogbolig.dk ApS
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver
Læs artikel
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade
bygogbolig.dk ApS
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.