De danske sommerhusejere kan spare penge ved at kigge nærmere på alternative og vedvarende energikilder til boligen. Efterhånden som helårsboligens komfort er rykket med i sommerlandet er energiforbruget til f.eks. de lange brusebade efter en dag på stranden nemlig steget. Et solvarmeanlæg til opvarmning af sommerboligens brugsvand kan derfor være en fornuftig løsning.
– Solfangeren udspringer af vores filosofi om en bolig i balance, dvs. en bolig, som bruger naturens ressourcer uden at belaste den. De økonomiske fordele ved et solvarmeanlæg kan endda værre større i et sommerhus, fordi de fleste foretrækker at bruge fritidshuset, når solen skinner. Investeringen vil derfor hurtigt tjenes hjem på de sparede varmeudgifter, siger Carsten Røjgaard, direktør for VELUX Danmark A/S.
En solfanger fra VELUX dækker op til 70 procent af boligens helårlige energibehov til opvarmning af brugsvand. Anlægget består af én eller flere moderne solfangere samt en varmtvandsbeholder til det opvarmede brugsvand. For de fleste sommerhusejere vil den lille pakke, der er dimensioneret til to voksne, være tilstrækkeligt. Den er samtidigt udstyret med en elpatron, som kan bruges, når der ikke er nok solenergi.
– Med en enkel varmeveksler kan man samtidig som en sidegevinst udnytte det overskydende varme vand, som solvarmeanlægget producerer, til gulvvarme. Det er selvfølgelig dejligt at træde ud på et lunt badeværelsesgulv en kold morgen, men anlægget producerer faktisk også tilstrækkeligt med varmt vand i den kolde tid, hvor huset står ubenyttet hen, til at det kan holde sommerhuset frostfrit, siger Carsten Røjgaard.
Set udefra ligner VELUX solfangere og ovenlysvinduer hinanden. Solfangerne integreres i tager, og det er derfor nemt at kombinere solfangerne med VELUX ovenlysvinduer, hvorved en samlet dagslys- og energiløsning til sommerhuset går op i en smuk æstetisk helhed. Står taget over for en renovering, så kan man samtidig spare mange penge ved at kombinere renoveringen med monteringen af et solvarmeanlæg.
Gode råd
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.