Principielt kan alle træarter anvendes til trægulve. Udseende, brugsmæssige egenskaber og den vedligeholdsindsats der kræves for at opretholde et ønsket udseende, vil variere afhængigt af træarten og brugsintensiteten. De mest anvendte træarter i Danmark er beskrevet under Træbasen. Af betydning for brugsegenskaberne er især dimensionsstabilitet, hårdhed og træets slidstyrke.

Dimensionsstabilitet:
Træ svinder og kvælder (udvider sig) afhængigt af træets fugtindhold, der primært er bestemt af ændringerne i luftens fugtighed og temperatur. I praksis betyder det, at trægulve svinder og udvider sig hen over året afhængigt af luftfugtigheden.
Generelt svinder og kvælder tunge træarter mere end mindre tunge træarter. Denne egenskab angives normalt med en talværdi (mm/m) for hver træart. Svind og kvældning for et gulvprodukt afhænger dog også af andre forhold end selve træarten, idet både densiteten og opskæringen (årringsretningen) også har indflydelse på egenskaben. En eksakt talværdi for svind og kvældning kan derfor i praksis ikke angives.

Hårdhed og slidstyrke:
Generelt vil træarter med stor densitet (vægtfylde) have større hårdhed og slidstyrke end træarter med lav densitet. Almindeligvis forbindes træets slidstyrke med træets hårdhed og dermed med modstandevnen overfor indtrykning i overfladen, f.eks. fra stoleben og stilethæle. Træartens hårdhed angives ofte i talværdier, f.eks. Jenka eller Brinell. Der findes Jenka eller Brinell værdier for alle træarter til gulve og de to værdier er ikke umiddelbart sammenlignelige. Da der for de fleste træarter er en sammenhæng mellem træets densitet og hårdhed, er densiteten anvendt som udtryk for træets hårdhed og slidstyrke med angivelse af den variation, der naturligt forekommer i den enkelte træarts densitet og hårdhedafhængigt af voksested og vækstbetingelser.

I praksis betyder det, at der kan forekomme gulvbrædder fra en hård træart, som ikke har større hårdhed end de hårdeste brædder fra en mindre hård træart. Sådanne variationer forekommer altid i et naturmateriale som træ. Variationerne kan begrænses ved sortering af træet, f.eks. efter densitet. Som oftest sker dette ved indkøb af træet fra de geografiske områder, hvor de ønskede trækvaliteter findes.

Egenskaberne for de færdige produkter afhænger både af træarten og af gulvmaterialets opbygning, fremstilling og overfladebehandling, f.eks. om træet indgår i en lamineret opbygning eller er massivt, og om det f.eks. er lakeret eller lud/sæbebehandlet.
For massive brædder og parketstave er egenskaberne de samme som for selve gulvproduktet, mens laminerede brædder, pressetørret træ m.v., kan have egenskaber der i større eller mindre grad afviger fra selve træmaterialets egenskaber.

Sortering:
Trægulve kan inddeles i klasser efter udseende. Træmaterialer kan sorteres efter farve forskelle imellem brædder eller stave, antal og udseende af knaster og tilsvarende vækst-ejendommeligheder m.v. For nogle træarter kan der være betragtelige forskellige, f.eks. farvemæssigt, mens andre træarter har et mere ensartet udseende.

Der findes ingen fælles standarder for hvordan sorteringen skal foretages, eller hvad de forskellige klasser kaldes. Det betyder, at leverandørerne anvender forskellige, men dog som regel ret ensartede sorteringskriterier. Desuden anvender hver leverandør sine egne betegnelser for sorteringerne. Normalt vil en sortering i tre eller fire klasser være almindelig. For nogle træarter leveres gulvene kun i en sorteringsklasse.

Valg af trægulv og sorteringsklasse sker bedst på grundlag af prøver større end 1 m2 og helst i form af rumstore prøver. Ved større opgaver anbefales det, at der udføres prøvegulv, for at sikre at resultatet svarer til forventningerne.

Især ved leverance af gulve der afslibes og overfladebehandles efter lægning, f.eks. massive parket og bræddegulve er et prøvegulv af betydning for vurdering af det samlede resultat.

Fugtens betydning for trægulve:
Træets svind og kvældning (udvidelse) ved variationer i luftens fugtindhold er årsagen til at trægulve skal lægges med afstand til omgivende bygningsdele, så der er plads til udvidelser ved opfugtning. Det betyder også, at trægulve bør lægges så sent som muligt i byggeperioden, så bygningen er kommet i fugtmæssig balance.

Ved valg og udførelse af trægulve må der tages hensyn til de uundgåelige dimensionsændringer som følge af årstidsvariationerne i luftfugtigheden. Fuger mellem gulvbrædder kan ikke undgås, men ved valg af gulv kan der tages hensyn til størrelsen af fremtidige fuger. Ordet fuger i denne beskrivelse skal forstås således, at det er åbninger mellem brædder eller stave i gulve.