Outline A/S

Gedigne træ/alu-vinduer til de kvalitets- og energibevidste

| Skrevet af Outline A/S d. 19. maj 2008

Storke Vinduer har løst problemet med kuldebroer i træ/alu-vinduer.

En ny generation i forhold til de træ/alu-vinduer, der hidtil er set på markedet. Sådan karakteriserer Storke Vinduer A/S, Farsø, virksomhedens patentanmeldte træ/alu-vinduer, Opti-Com, der gør op med de kendte problematikker ved vinduer af aluminium og træ.


Storke Vinduer har udviklet en produktionsproces, hvor konstruktionen tilføres et lag komposit med luftfyldte, isolerende kamre mellem træ- og alu-laget. Sandwichkonstruktionen minimerer varmetabet og beskytter træet mod vind og vejr.


Med de gedigne Opti-Com vinduer tilgodeser Storke Vinduer de stadig flere forbrugere, der efterspørger vinduer, hvor vedligeholdet er begrænset til et minimum.


– Det har været afgørende for os at få løst de problemer, der hidtil har præget markedet. På alu-vinduer med indvendig træskal er varmetabet stort, fordi aluminium leder kulden. På trævinduer med udvendig alu-skal er der problemer med holdbarheden, fordi det udvendige træ ikke er optimalt beskyttet. Derfor valgte vi at satse på høj kvalitet med en ny konstruktion og en ny materialesammensætning, siger salgschef Jesper Terp, Storke Vinduer.

Træ/alu-vinduerne fra Storke har en U-værdi på 1,3 – beregnet efter europæisk standard på et vindue med rammemålene 1238 x 1480 mm. Vinduerne fås i samme modeller som Storkes trævinduer og med samme flotte finish i form af usynlige hængsler, greb, paskvil og bremse. De kan også leveres med justerbare anverfere. Mellem glaslagene er vinduerne forsynede med Storkes afstandsprofiler i ”Varm Kant”, et kunststofmateriale, som isolerer bedre end metalprofiler og minimerer problemet med kuldebroer i vindueskanterne.



Outline A/S

customer-logo

Firma Adresse

Fabriksvej 4
9640 Farsø

Nyeste artikler fra Outline A/S
Outline går i luften med digitale dør- og vinduesløsninger
Outline A/S
Outline går i luften med digitale dør- og vinduesløsninger
Læs artikel
Bæredygtige vinduer
Outline A/S
Bæredygtige vinduer
Læs artikel
Standardvinduer en saga blot
Outline A/S
Standardvinduer en saga blot
Læs artikel
Flot finish på vinduerne
Outline A/S
Flot finish på vinduerne
Læs artikel
Vinduer med ultrakort leveringstid
Outline A/S
Vinduer med ultrakort leveringstid
Læs artikel
Kolde facts om varme vinduer
Outline A/S
Kolde facts om varme vinduer
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.