Danmark får et byggeri af høj, international standard med DR Byen i Ørestad Nord. Ikke mindst det ”svævende” koncerthus med plads til 1.800 tilhørere alene i koncertsalen er et unikt stykke arkitektur- og ingeniørkunst uden sidestykke noget sted i verden. Samtidig har Lindpro gennemført en af de mest krævende entrepriser i virksomhedens
historie.

By i byen med arabisk inspiration og selvstændigt præg
DR Byen er opdelt i fire segmenter, der bindes sammen af ”Indre Gade”. Inspirationen til DR Byen er en arabisk Kasbah, en ”by i byen”, hvor hvert område har sit eget særpræg. Derfor er de fire segmenter i DR Byen meget forskellige i det arkitektoniske udtryk. Der er holdt separate arkitektkonkurrencer for hvert af de fire bygningskomplekser, der er blevet af hver sin entreprenør- og rådgivergruppe. Segment 1 er det største kompleks, tegnet af Vilhelm Lauritzen AS og meget markant med sine kantede former, sortglaserede klinker og udvendige, spinkle, rammeværk i hvid beton. Huset bliver rammen om DR’s tv-produktioner og ”Master Controle & Channel Production”, hvorfra alle DR’s programmer udsendes.

Åbenhed og gennemsigtighed er nøgleordene
Segment 2, der er tegnet af arkitekterne DISSING+WEITLING, skal rumme nyheds og sportsredaktioner, tv- og radiodirektører og DR-arkivet. Bygningen åbner sig visuelt mod København og signalerer på den måde åbenhed og gennemsigtighed, der er et væsentligt princip i DR Byen. I segment 2 står Lindpro for el-entreprisen, der omfatter lys- og kraftinstallationer, forsyningsanlæg samt data- og kommunikationsanlæg i kobber og fiber.

Klinkbygget glasfacade og åbne gårdmiljøer giver lys og luftighed
Segment 3 lever også op til ønsket om åbenhed og transparens på elegant vis. Bygningen, der er tegnet af Gottlieb & Paludan+ NOBEL arkitekter a/s, er udvendig beklædt med skråtstillede glasplader og bygget omkring en åben atriumgård, der har adgang fra ”Indre Gade”. Her har medarbejderne fra DR’s administration, DR København og en del servicefunktioner til huse. Danmarks Radios bestyrelse har også sine mødelokaler og andre faciliteter her.

Kompleks valnød og semitransparent udvendigt filmlærred
Koncerthuset er DR Byens segment 4. Bygningskomplekset er tegnet af Ateliers Jean Nouvel i Paris og er langt den dristigste konstruktion i DR Byen. Selve koncertsalen, der ud over teknik og orkester skal rumme et publikum på 1.800 mennesker, er udformet som en gigantisk valnød, hævet omkring 10 meterover niveau og kun understøttet af tre kraftige trappetårne.

Den meget visionære og utraditionelle arkitektur har undervejs i byggeprocessen skabt uventede vanskeligheder og betydelige budgetoverskridelser. Men når koncerthuset
står færdigt, har Danmark til gengæld fået et kulturhus i absolut verdensklasse.
Den avancerede konstruktion bygningskonstruktion kræver nytænkning, når de i alt 18 kilometer føringsveje og 135 kilometer stærkstrømskabler skal monteres
hensigtsmæssigt i op mod 200 forskellige rum i det enorme kompleks.

Åbenheden giver sikkerhedsmæssige dilemmaer
DR Byens åbne arkitektur giver nogle sikkerhedsmæssige dilemmaer. Der er adgang for alle helt ind mellem bygningerne, og det har krævet en langt mere omfattende skalsikring end for eksempel i den nuværende TV Byen i Gladsaxe, fortæller Erling Andersen, COWI. Erling Andersen er bygherrerådgiver for Danmarks Radio og nærmeste samarbejdspartner for Lindpro, der på tværs af de fire segmenter udfører en af Danmarks største sikringsopgaver nogensinde. – I skalsikringen anvender vi kameraer, infrarød detektering og specielle, seismiske glasbrudsdetektorer. Uanset om en person med vold trænger ind gennem en væg, et vindue eller en låset dør, vil det udløse en alarm, siger Erling Andersen.

Lindpros sikringsentreprise omfatter også automatisk brandalarmanlæg med optiske røgdetektorer, laser-liniedetektorer og serviceflammedetektorer. Adgangskontrolanlæg med berøringsfrie kortlæsere og tyverisikring hører med under sikringsentreprisen. Brandalarmanlægget er installeret i to uafhængige netværk, og signalerne samles i flere centraler i hvert segment. På den måde er sikkerheden for, at signalerne kommer igennem, blevet mangedoblet, forklarer Erling Andersen.