Lindpro A/S

Det skal køre i olie!

| Skrevet af Lindpro A/S d. 14. maj 2008

Der er tryk på, når raffinaderiet i Kalundborg optimerer deres produktionsanlæg. Når mere end tusinde mænd skal samarbejde på et lille areal, stiller det enorme krav til sikkerhed og planlægning.

Lindpro er en betroet samarbejdspartner hos raffinaderiet, når der skal leveres rutinerede folk og ekspertise til en brandfarlig opgave.

Tunge procedurer – lette produkter
Med en værdifuld energikilde som olie – sort guld – ligger der store gevinster i at optimere processerne på olieraffinaderier i hele verden, og efterspørgslen på verdensplan er derfor stor efter både specialiseret arbejdskraft og udstyr.

Statoils raffinaderi i Kalundborg er Danmarks største raffinaderi, og i 2007 gennemførte man et omfattende FRP-projekt, Full Reduction Project, hvor målet er at udvinde flere lette produkter såsom diesel og benzin fra forædlingsprocessen. Alene i dette projekt er 260 km kabel blevet ført, og et 260 tons tungt og 55 meter højt tårn er blevet opført til at destillere den sidste gasolie ud af fuelolien. ”Når vi skal pine flere lette produkter ud af produktionen, står vi over for en kæmpe opgave både helt fysisk med at koble et nyt anlæg på det eksisterende og med at få logistikken på selve anlægget til at forløbe sikkert og hensigtsmæssigt. I en sådan proces er det altafgørende med samarbejdspartnere, som har den fornødne erfaring både fagligt og med håndtering af logistikken. Vi benytter Lindpro til el-installation og instrumentering i hele FRP-projektet, og det giver ro ude på anlægget”, fortæller Jeff Henriksen, konstruktionsleder hos Statoil med ansvar for el og instrumentering, hvilket vil sige alt fra ventiler til pumper i styrings-, sikkerheds- og kontrolsystemerne på raffinaderiet.

På med sikkerhedsskoene
At sikkerhed er i højsædet på Statoils olieraffinaderi opfanger man allerede ved hovedindgangen, hvor raffinaderiets egen brandstation ligger. Laboranterne, som arbejder på 3-holdsskift er uddannede til også at fungere som 1. mand på stedet med brandslukningskøretøj og et indgående kendskab til området og sikkerhedsprocedurerne.

Jeff Henriksen har været i branchen i 20 år og ved, hvad der skal til for at nå sikkert i mål med så omfattende projekter. Mens anlægget er i drift, bliver der løbende foretaget reparationer, hvilket kræver indgående kendskab til processerne. Men især under en TA, Turn Around, hvor man omlægger fra det gamle til det nye anlæg og det trykbærende udstyr installeres og inspiceres, stilles der enormekrav til både logistik og sikkerhed. ”Vi kender Lindpro godt, og vi ved, hvad de kan. Vi godkender samarbejdspartnere ud fra GES, Godkendelse af Entreprenørers Sikkerhed, hvor Lindpro har kvalificeret sig, og de har involveret sig dybt i sikkerhedsinspektioner, møder og lignende i hele processen. Vi ved, at de tager opgaven alvorligt”, pointerer Jeff Henriksen.

I sommeren 2007 foretog raffinaderiet i Kalundborg en af de største TA i virksomhedens historie. På et anlæg, hvor der normalt arbejder 200 mand, skulle 1400-1500 mand i 4-5 uger koordinere nedlukningen af det eksisterende anlæg og tilkoble et nyt og optimeret system. Det giver store udfordringer at mangedoble den kvalificerede arbejdskraft og samtidig bibeholde et højt sikkerhedsniveau på en plads med vitale installationer, pumper og kæmpemæssige rør, hvor end man vender sig.

Livsfarligt uden specialister
1400-1500 kompetente folk med erfaring i raffinaderibranchen er ikke noget, man lige finder. Til den konkrete TA hentede raffinaderiet i Kalundborg folk fra Tyskland og Frankrig ud over den specialiserede arbejdskraft, som de faste samarbejdspartnere kunne stille til rådighed.

Men det er i høj grad samarbejdspartnerne, som rekrutterer folk, og det kræver en vis størrelse at kunne flytte rundt på ressourcerne, når behovet varierer fra at have 200-300 mand til i 4-5 uger til at have brug for flere tusinde. ”Vi har en fuldtidsansat sikkerhedsleder på FRP-projektet i Kalundborg med ansvar alene for sikkerhed, og især vore ledere på projektet skal have den nødvendige rutine med ombygning af sådanne anlæg”, siger Frank Nielsen, afdelingsleder for Lindpro i Kalundborg. ”Når vi arbejder i tårne i 55 meters højde og omkringbeholdere på størrelse med rundetårn, så er det afgørende med sikre arbejdsrutiner, hvor man f.eks. ikke risikerer, at værktøjet falder 55 meter ned mellem de mange folk på anlægget. Det er især fascinerende at være med omkring TA, hvor smede, elektrikere og teknikere farer rundt mellem hinanden, og man arbejder døgnet rundt for at komme op at køre igen”, siger Frank E. Nielsen.

Dyre dråber
Netop tidspresset er et stresselement, da en nedlukning, hvor der ikke produceres, koster raffinaderiet et millionbeløb i tabt indtjening pr. dag. Derfor skal flest mulige test foretages inden TA, så man kan minimere lukketiden. I sommeren 2007 blev 90-95 % af alle test foretaget inden TA. Og her kommer logistikken ind i billedet igen, hvor der stilles høje krav til alle samarbejdspartnere. ”Det er altid spændende at se resultatet, når det nye system tages i brug. Tiden op til er jo utrolig stressende, men bagefter kan man næsten ikke få armene ned. Når man samarbejder på de vilkår, skelner man ikke mellem dem og os, så er alle gearet mod samme mål. Men det kræver tillid mellem parterne, og jeg kan kun sige, at med Lindpro, der kører det bare”, slutter Jeff Henriksen.



customer-logo

Firma Adresse

Fabriksparken 58
2600 Glostrup

Nyeste artikler fra Lindpro A/S
Energibesparelser ses på regningen
Lindpro A/S
Energibesparelser ses på regningen
Læs artikel
Skarpt øre for energibesparelser
Lindpro A/S
Skarpt øre for energibesparelser
Læs artikel
Spotlight på energibesparelser
Lindpro A/S
Spotlight på energibesparelser
Læs artikel
Lindpro sætter sikring på spidsen i DR Byen
Lindpro A/S
Lindpro sætter sikring på spidsen i DR Byen
Læs artikel
Det skal køre i olie!
Lindpro A/S
Det skal køre i olie!
Læs artikel
Daglysfornemmelser i varehus uden vinduer
Lindpro A/S
Daglysfornemmelser i varehus uden vinduer
Læs artikel
Lindpro: Solide kompetencer indenfor VVS
Lindpro A/S
Lindpro: Solide kompetencer indenfor VVS
Læs artikel
Nye samarbejdsformer
Lindpro A/S
Nye samarbejdsformer
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Trafik
Lindpro A/S
Telecom, fibernet
Lindpro A/S
Nummerpladegenkendelse
Lindpro A/S
Parkeringsautomater
Lindpro A/S
Brand
Lindpro A/S
Tryghed
Lindpro A/S
Telecom, bolignet
Lindpro A/S
Adgangskontrol
Lindpro A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.