På arkitektsprog hedder det en partiel rejsning, når taget løfter sig på et stykke af huset, men ikke på resten. Det er det, altså en partiel rejsning, at dette parcelhus fra 1966 har fået.

– Vi kunne ikke selv se, hvad vi dog skulle gøre, for at få huset væk fra den sammenpressede fornemmelse, som vi havde, da vi første gang trådte ind i det. Alt var mørkebrunt og loftet virkede meget lavt. Næsten som om man var inde i en cigarkasse, fortæller Anne Kaae Ullstad.
Hun købte huset sammen med sin mand for tre år siden, og arkitekten var med allerede ved besigtigelsen.
– Vi har svært ved selv at se, hvad der kan gøres ved det hus.

Arkitekten foreslog, at vi hævede taget på hele midten af huset, og det syntes vi var en rigtig god ide, siger Anne Kaae Ullstad. Arkitekten kunne se det med det samme.

Ekstra lys
Og det er nemt at se, hvad hun mener. Allerede i entreen virker huset mere rummeligt end de 155 kvadratmeter, som det egentlig er. Adgangen til køkkenet er uden dør, og der er i ombygningen skabt et lille kighul mellem køkken og entre, så rummene hænger bedre sammen.

Fra entreen er der nu åben adgang til køkkenet. Det lille firkantede kighul er en arkitektonisk finesse, der medvirker til at gøre husets udtryk endnu mere luftigt.

I køkkenet er der højt til loftet, og lyset strømmer ind af de 13 ekstra vinduer, som er sat i en krans rundt ovenover de gamle vinduer. Den gamle væg mellem køkken og spisestue er revet ned, og det har givet et meget brugbart køkkenalrum med plads til hele familien.

Det meste af husets liv foregår i det nye køkken-alrum. Taget er hævet en meter og har fået en krans af vinduer, som giver lys og luft til rummet.

Det nye køkken er tegnet af arkitekten og fremstillet i smukt elmetræ på et møbelsnedkeri. Der er plads til god madlavning, og der er også kommet to siddepladser på den modsatte side af køkkendisken, så børnene eller gæsterne kan være med i samtalen. Et rigtigt samtalekøkken, som Anne Kaae Ullstad kalder det.

Klatrevæg
Inde på børneværelset har arkitekten lavet en klatrevæg på bagsiden af køkkenskabene. Man kan klatre op til et lille indhak, som er komme til i forbindelse med ombygningen. Væggen bliver brugt flere gange dagligt af Annes ti-årige datter og hendes veninder.
– Der er det med arkitekten, at han er så god til at få ideer. Vi kendte til ham i forvejen, fordi han havde ombygget min mands arbejdsplads, og vi kunne godt lide hans arbejde. For eksempel ved jeg et sted, hvor han har brugt sådan nogle firkantede moduler, lidt ligesom de gammeldags ølkassereoler, som en slags trappe op til en hems. Det er da genialt, siger Anne Kaae Ullstad.
Hun er også glad for, at arkitekten tog sig af alt det praktiske i ombygningen. Han lavede skitser og tegninger, budget og byggestyring.
– Det hele blev faktisk overholdt. Der blev lidt med budgettet, men det var mest, fordi vi valgte en dyrere granitbordplade end det stål, som arkitekten havde foreslået. Byggeriet tog i alt tre måneder, og da vi flyttede ind i huset manglede der kun lidt efterjustering på taget og sådan lidt rundt omkring, men det var ingenting, fortæller Anne Kaae Ullstad.
Hele ombygningen inklusive slibning af gulve og maling af vægge i resten af huset kostede omkring 800.000 kroner.

Tekst og foto – Magasinet BEDRE BOLIG