Nem montering, god kvalitet og flot design er vigtige forudsætninger, når fagfolk skal vælge armaturer til både store og små byggeprojekter. Derfor præsenterer Oras nu en ny og opdatere udgave af den kendte Saga-serie, som helt sikkert vil blive værdsat hos håndværkere såvel som kunder.
Uanset om det gælder armaturer til renovering eller nybyggeri, et enkelt parcelhus eller store byggeprojekter, så stiller fagmanden store krav til armaturernes kvalitet og funktionalitet.
Det ved Oras, og derfor har den velkendte Saga-serie netop fået et velfortjent ansigtsløft til glæde for både fagfolk og forbrugere.
Skaber strømlinet sammenhæng
Den nye Oras Saga-serie består af produkter til køkken, bad, kar og brus, og kendetegnet for serien er, at det er armaturer, som både er funktionelle og praktiske. Samtidig præsenteres Saga i et moderne design, og det gør det derfor lettere for fagmanden at imødekomme kundernes forventninger.
”Oras Saga er en komplet serie til både køkken og bad, og derfor er det nemt at skabe en strømlinet sammenhæng. Samtidig er brugervenligheden helt i top, og det gør Saga til et sikkert valg,” fortæller direktør Thomas Søndergaard fra Oras Armatur A/S.
Monteringen er stadig den samme
Selvom Oras Saga-serie nu præsenteres i et nyt design, er teknikken bag stadig den samme. Det betyder, at fagmanden slipper for overraskelser, når de nye armaturer skal monteres eller serviceres.
”Vi har videreudviklet den velkendte Saga-serie, men indmaden er stadig den samme, og det betyder, at Oras Saga fortsat har den samme unit, som fagmanden kender fra alle Oras’ øvrige armaturer,” siger Thomas Søndergaard.
Både vand- og energibesparende
Foruden et flot og funktionelt design og en nem montering er der samtidig både god økonomi og energi i den nye Oras Saga.

”Vi har sat ekstra spot på armaturernes vandbesparende elementer i udviklingen af den nye Oras Saga. Det betyder, at fagmanden nemt justerer den maksimale mængde af vand gennem hanen, ligesom forbrugeren hurtig kan indstille vandets tryk og temperatur uden at litervis af rent vand går tabt,” fortæller Thomas Søndergaard.
Oras Saga rammer således plet i forbrugerens strenge krav om form og funktion, og gør det samtidig nemt for fagmanden at skyde genvej til tilfredse kunder med armaturer, som forener funktionalitet og design i flot fusion.