Ifö
At gøre drømmen om et nyt badeværelse til virkelighed kræver både fantasi og struktur. Ifö har en masse gode råd, som vi tror kan hjælpe dig med dit projekt.
Ifö Sign er en helt ny serie sanitetsporcelæn. Plus en ny serie baderumsmøbler, Ifö Sense. Ifö Solid brusevægge og kabiner, som blev lanceret sidste år, indgår også i serien. Det hele er skabt i et sammenhængende formsprog af professor Knud Holscher, som har designet flere af Ifö’s tidligere serier.
Smukt for øjet
Ifö fremstiller produkter efter skandinavisk tradition. Rene, nordiske linjer, eksklusivt materiale og en balanceret farveskala. Det betyder et badeværelse, som både er moderne og tidløst. Det gør det enklere for forbrugerne at få en personlig og gennemtænkt badeværelsesløsning. Med masser af indretningsmuligheder.
Funktionelt i brug
Funktion og design er to uadskillelige størrelser. Dette har været professor Knud Holschers ide bag Ifö’s nye koncept – sammen med et ønske om at skabe tidløse produkter og samtidig et smukkere og mere funktionelt badeværelse.
Ifö Sign toiletter med mange nyheder
Ifö Sign toiletter har en elegant, heldækkende cisternekappe uden separat låg. Dvs. ingen samlinger, hvor snavs kan sætte sig. Cisternen er udformet, så der ikke opstår kondens på overfladen. Toiletterne kan fås med en specielt rengøringsvenlig glasur, KeraClean eller KeraTect, som afviser kalk og snavs.
Ifö Sign har også en ny, revolutionerende skyllefunktion, som holder wcet rent og velduftende efter hvert skyl. Vandet skylles ud over en dufttablet, som ligger beskyttet i cisternen og nemt kan udskiftes. Friskt og meget rengøringsvenligt.
Folk bliver højere i vore dage. Derfor har Ifö Sign toiletter en siddehøjde, der er 2 cm højere end tidligere modeller.
Der findes et stort udvalg af toiletsæder til Ifö Sign. Hårde eller bløde – alle sæder er formet, så de passer perfekt til toilettet. Det hårde sæde er ekstra hygiejnisk, det kan løftes op, uden at undersiden berøres. Det fås også med hurtigkobling, som gør det nemt at tage sædet af ved rengøring. Sæderne fås også med blødt lukkende låg.
Ifö Sign håndvask
Ifö Sign håndvask er en nyhed med en meget væsentlig fordel: Der er ekstra stor fralægningsplads. Vaskebassinet har en smuk form med et elegant fundament. Den er praktisk designet med en lige og let forhøjet bagkant, så vandet ikke løber ind mod vaskens bagside. Den gammeldags sæbekop er fjernet. Det letter rengøringen.
Ifö Sign håndvaske fås i mange modeller. Der findes håndvaske, der passer til det lille gæstetoilet, og store, heldækkende håndvaske på 150 cm med dobbeltkumme til montering på Ifö’s baderumsmøbler.
De nye baderumsmøbler – Ifö Sense
Ifö Sense baderumsmøbler binder produkterne i Ifö’s nye sortiment sammen og giver en ensartet linje på badeværelset. I serien Ifö Sense indgår underskabe, højskabe og overskabe – alle gennemarbejdet ned til mindste detalje. Fra skabsrammernes nøje udvalgte, frosthvide nuancer til de integrerede greb. Skabene er smukke både som åbne og lukkede, og de tåler badeværelsets fugtige miljø. Lågerne fås i eg, frosthvid og sort højglans.
Tilbehør der matcher – Ifö Option
Det er detaljerne, der sætter prikken over i’et. Ifö’s nye serie i tilbehør er også designet af professor Knud Holscher. Med samme, høje krav til funktion som seriens øvrige produkter.
At gøre drømmen om et nyt badeværelse til virkelighed kræver både fantasi og struktur. Ifö har en masse gode råd, som vi tror kan hjælpe dig med dit projekt.
Lægårdsvej 26
8520 Lystrup
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.