Philips Danmark A/S

Vælg det rigtige lys i hjemmets rum

Opvarmning | Skrevet af Philips Danmark A/S d. 7. december 2005

Lys i spisestuen

Lyset i spisestuen skal være hyggeligt, afslappende men samtidig også så kraftigt at alle kan se hinanden og maden tydeligt. Samtidig er det vigtigt at belysningen gør det muligt, at anvende spisebordet til andre praktiske ting.

Overordnet set skal lyset give en varm atmosfære i hele rummet og samtidig en oplevelse af et klart lyst rum.

Hvis du ønsker en mere intim stemning kan du anvende blød belysning, væg lamper med lyskilder med en varm glød evt. med en farve som vil øge den samlede oplevelse af spisestuen.

Brug evt. to eller tre spotlights til at fremhæve særlige detaljer i rummet. Det kunne være en pejs, et billede eller nogle gamle ornamenter. Du opnår stor lyskontrol ved brug af spotlights.

Hvis du har glasdøre i skabene kan du opnå en stor lys virkning i disse ved at belyse dem indefra. Spørg evt. din skabsleverandør om det er muligt at få lamper som er tilpasset skabene. Lyset i skabe er med til at understrege udvalgte ting i skabene og til at give dybde og stil til spisestuen/køkkenet.

Belysningen fra skabene er samtidig med til at give en varm baggrundsbelysning som vil have en virkning for hele rummet.

Lys i soveværelset

Indretning med lys i et soveværelse stiller mange krav. Lyset skal være blødt, afslappende, romantisk og samtidig skal lyset kunne anvendes til påklædning, læsning og belysning af spejle til make-up lægning.

Løsningen kan findes i en kombination af flere lyskilder som tilsammen giver de belysningsmuligheder der kræves til de forskellige situationer ovenfor.

Først skal du bestemme den overordnede belysning. Denne bør være neutral og afslappende. Dette opnår du ved at anvende mere end en lyskilde. Du bør samtidig overveje hvor kraftigt lyset skal være til sminkebord, garderoben og naturligvis læse lyset ved sengen. Det er vigtigt at hver enkelt lyskilde er tilpasset brugen.

Som en ekstra detalje kan du belyse soveværelset med en softtone pære som giver en romantisk stemning i soveværelset. Hvis du har specielle ting på væggene eller noget hængende fra loftet, kan du overveje at anvende et spotlight til at oplyse disse ting.

Lysstyrken i en eller flere af pærerne bør kunne reguleres og dermed tilpasses særlige situationer og stemninger.

Hvis du skal belyse et sminkebord og/eller spejl skal du være opmærksom på at der sker belysning fra begge sider af spejlet for at undgå skygger. Hver opmærksom på at lyskilderne bør være ekstra kraftige ved spejle.

Lys i køkkenet

Lyset i køkkenet skal på en gang være praktisk og lækkert. Gå efter et lyst, frisk og rent look – men altid praktisk. Tænk på køkkenet som en arbejdsplads: Der skal være masser af lys når du skærer, blender, snitter og laver andet farligt arbejde.

Uplights (lys der lyser mod loftet) er med til at give en god baggrundsbelysning. Antallet af lamper afhænger meget af rummet, men tænk på at der ikke må mangle lys.

Brug spotlights til at fremhæve køkkenets effekter som f.eks. kopper, pander, kobber gryder, flotte skabe m.m. benyt evt. lys i skabene (læs også om lys i spisestuen).

Hvis du har et kombineret køkken og spisestue kan du opdele disse to funktioner med lyset. F.eks. kan en blødere belysning ved spisebordet være med fremhæve det rare og nærværende. Benyt evt. bord- og standerlamper til at give en fornemmelse af atmosfære og anderledes indretning, således at køkken og spisebord bliver mere opdelt.

Som et sidste tip bør det nævnes at halogenlys generelt er med til at give madvare et mere farverigt og appetiteligt udseende.

Lys i badeværelset

Belysningen i badeværelser skal typisk være meget oplyst og dermed give en lys og ren virkning om morgenen. Om aftenen må belysningen gerne være mere afslappet og intim.

Baggrundsbelysningen bør komme fra loftet og udgøre standard belysningen.

Spejle bør belyses af kraftigt lys fra flere sider for at undgå skygger og gør det lettere at lægge make-up, barbere sig m.m.

Når ovenstående belysning er på sin plads kan du begynde at overveje hvordan du kan sætte dit personlige præg på belysningen. Du kan skabe mere farve og rumoplevelse ved at belyse glas, spejle og vand med spotlight som giver en punkt belysning.

For en sikkerheds skyld bør alle elektriske arbejder i badeværelset udføres af en professionel. Bemærk at almindelige kontakter ikke er tilladt og at alle samlinger skal være sikret mod vand og vanddamp.

Nogle lysarmaturer er 100% vandtætte og kan dermed anvendes i et badekar eller i en bruseniche. Sådanne installationer vil ofte give et meget eksklusivt præg.



customer-logo

Firma Adresse

Frederikskaj 6
2450 København S

Nyeste artikler fra Philips Danmark A/S
Philips lancerer LED-TV designet af dig!
Philips Danmark A/S
Philips lancerer LED-TV designet af dig!
Læs artikel
Hvilken farve er du i dag
Philips Danmark A/S
Hvilken farve er du i dag
Læs artikel
Lys til mørke kroge
Philips Danmark A/S
Lys til mørke kroge
Læs artikel
WWF Verdensnaturfonden og Philips samarbejder
Philips Danmark A/S
WWF Verdensnaturfonden og Philips samarbejder
Læs artikel
Philips nye Kerte- og Kronesparepærer passer i alle lamper
Philips Danmark A/S
Philips nye Kerte- og Kronesparepærer passer i alle lamper
Læs artikel
Lavenergipæren som selv tænder og slukker
Philips Danmark A/S
Lavenergipæren som selv tænder og slukker
Læs artikel
Blafrende lys uden brandrisiko
Philips Danmark A/S
Blafrende lys uden brandrisiko
Læs artikel
Vælg det rigtige lys i hjemmets rum
Philips Danmark A/S
Vælg det rigtige lys i hjemmets rum
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.