Stuk er ved at blive moderne igen

Indretning | Skrevet af d. 15. december 2003

Fra 1950’erne og fremefter var der ikke megen romantik i vores boligindretning. Det kunne ikke blive firkantet nok, eller rengøringsvenligt nok, for husets rengøringsansvarlige havde fået sin egen karriere. Alle krummelurer skulle væk – og titusindvis af profilerede lofter blev skjult bag gipsplader og træpaneler. De nye huse fik fuldstændigt flade lofter og skarpe hjørner.


”I disse år er vi heldigvis ved at genopdage nogle af de gamle kvaliteter, og stuk er begyndt at dukke frem igen. Det giver rummet karakter. Den klassiske stuk afgrænser og profilerer og er et signal om en ny og lidt anderledes boligstil”, siger Carsten Nørgaard, der ejer Roma Stuk, en af de væsentlige aktører på det nye marked.


Roma Stuk sælger kun den originale, klassiske gipsstuk, der kan males med alle farver og få den ’rigtige’, bløde, stoflignende effekt fra første gang. Stukelementerne importeres direkte fra Italien.


Stukken er original gipsstuk, der er forstærket med ekstra tynde naturfibre der giver meget lang holdbarhed. Den adskiller sig således væsentligt fra den ‘kopistuk’, man kan købe i flamingo eller plast. Stukken fra Roma Stuk kan også sættes op i vådrum, og vægprofilerne fås hule, så ledninger kan skjules.


Mange tror, at ægte gipsstuk er meget dyrere end den plast eller skumstuk, man kan købe i et byggemarked, men det er forkert. Der er ikke den store prisforskel på den ægte vare og et plagiatprodukt. Forskel er der til gengæld på kvaliteten, hvor en plaststuk f.eks. trækker sig sammen i sommervarmen, så samlingerne begynder at sprække.

Roma Stuk ApS tilbyder alle former for gipsstuk, både den diskrete smalle stukliste til den moderne bolig og den mere prangende til liebhaverboligen. Man kan f.eks. købe stukengle som dekoration oven på meget spændende profiler i en vinterhave, hvor planterne står på stuksøjler, som i det gamle Rom.

Roma Stuk har eksisteret i 4 år og servicerer i dag en bred vifte af private, byggemarkeder og farvehandlere. Virksomheden har Skandinaviens suverænt største udvalg med mere end 700 forskellige designs og samarbejder med stukkatører, malerfirmaer og tømrermestre over hele landet.



customer-logo

Firma Adresse


Kontaktoplysninger

E-mail: Telefon: Hjemmeside:

Desværre, vi fandt ikke nogen artikler om emnet

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.