Nye krav til æstetik og lys i hverdagen har fået VELUX til at tænke i nye baner. Derfor kendetegnes den nye gardinkollektion som lanceres den 1. februar af funk-tionelle og fleksible løsninger og friske farver. Den hjælper dig at skabe behagelige og hyggelige rammer i hverdagen samtidig med, at den opmuntrer til at sætte et personligt præg på indretningen.
I mange hjem fungerer stuen eller alrummet som husets hjerte, det er her børnene spiller playstation, her familie og venner samles til middag, og her regningerne betales på den bærbare. Stuens mange funktioner stiller høje krav til fleksibel lysafskærmning, men kalder også på smukke og individuelle indretningsmuligheder. VELUX designere har derfor videreudviklet plisségardinet og givet serien nye farver og et mere elegant udseende.
– Store glaspartier, ovenlysvinduer og rum, som opfylder mange funktioner stiller krav om, at lysindfaldet kan varieres i forhold til det, man bruger rummet til. Det kalder på fleksible løsninger, som skaber lys af god kvalitet, uanset om man ønsker et blødere lys, skærme af for sollys og varme eller bare vil begrænse indsynet, siger Carsten Røjgaard, direktør for VELUX Danmark A/S.
Når familien bruger det samme rum til hygge, leg og arbejde er behovet for solafskærmning vidt forskelligt på forskellige tidspunkter og i forskellige dele af rummet. De nye manuelle plisségardiner er tilpasset den moderne livsstil og kan placeres helt frit i vinduet. Det er derfor muligt at afskærme for solen, hvor der er brug for det og lade resten af rummet bade i behageligt sollys. Samtidig er ophængningen elegant og fri for kanter, ledninger og synlige snore, hvilket også beskytter mod små, nysgerrige pilfingre.
– Vi ved i dag, at lys og især dagslys har stor indflydelse på vores sundhed, trivsel og indlæ-ringsevne. Med de nye designs har vi fokuseret på at udnytte dagslysets positive kvaliteter optimalt. Vi har gennemgået samtlige produktkategorier og har bl.a. taget nye, tættere duge i brug og har f.eks. tilføjet flere hvide og færre mønstre, men også mørkere farver, som går godt i spænd med tidens indretningstendenser, siger Carsten Røjgaard.
Den opdaterede kollektion, der bringer 80 nye produkter på markedet, har nu et mere tids-svarende sortiment med nye tekniske finesser og brugerhensyn, der både tager højde for æstetik og funktionalitet. De deciderede børnemønstre er udgået og er blevet erstattet af friske farver, som børnene ikke vokser fra så hurtigt, og som også passer til godt til teenageværelset.
Plisségardinernes lette, tynde stof er blevet suppleret med en løsning med dobbelt stof for en kraftigere lysdæmpning. Endelig fås plisségardinerne også i en kombinationsvariant, der kan bruges sammen med et andet gardin som f.eks. et mørklægningsgardin, så man i én elegant løsning får flere funktioner. Det funktionelle monteringssystem Pick&Click® er der dog ikke ændret ved, så du monterer stadig de nye gardiner i en håndevending.
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.