Der er mange ting at tage stilling til, når du skal beslutte dig for et emfang. Skal det være en frithængende-, væg- eller hjørnemodel? Skal motoren være indbygget eller ekstern? Hvilken model falder bedst i din smag?
Hvor stor kapacitet, skal dit emfang have? Det afhænger af, hvor stort dit køkken er. En tommelfingerregel siger, at et emfang skal kunne udskifte luften i køkkenet 10-20 gange i timen med størst luftskifte i små køkkener. Er dit køkken f.eks. 4 x 5 m og har 2,5 m til loftet, er der i alt 50 m3 med luft, som emfanget skal udskifte. Det svarer til ca. 500-1.000 m3 luft pr. time!
Et emfang sikrer ikke bare god ventilation i køkkenet, men kan også give et bedre indeklima i resten af boligen.
Et emfang skaber et undertryk i køkkenet, og mindsker risikoen for, at madosen spreder sig til andre rum. Når emfanget bruges, skal køkkenvinduet ikke åbnes. Det vil forstyrre luftcirkulationen omkring emfanget. Der skal dog være tilførsel af frisk luft, f.eks. gennem luftventil eller en dør på klem til et tilstødende rum.
Thermex emfang fås i forskellige standardbredder fra 60 op til 120 cm. Bredden afhænger først og fremmest af pladsen i dit køkken – og af kogezonens bredde. Jo større emfanget er i forhold til komfuret, jo mere effektivt er det. De mange typer og størrelser i Thermex’ emfangsprogram sikrer, at det næsten altid er muligt at finde en model, der passer i køkkenet – uanset form og indretning.
Inden du kigger på typer og størrelser, er det vigtigt at måle, hvor stort dit køkken er.
Valhøjs Alle 190
2610 Rødovre
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.