Hvad enten du skal bygge nyt, bygge om eller modernisere, er lofterne en vigtig del heraf. Helhedsindtrykket af boligens rum har stor betydning for brugsværdien, og her indvirker lofterne i høj grad på oplevelsen.
Med et nyt loft kan du erstatte det triste og mørke træloft med et lyst, plant og nyt loft, der med det samme forbedrer det samlede indtryk af din bolig. Med gipsplader kan du også konstruere et sænket loft eller varmeisolere et loft, der giver kulde.
Det er til stor irritation for mange boligejere med gamle lofter, hvor pudset krakelerer gentagne gange. Reparationerne bliver aldrig rigtigt flotte. Sagen klares nemt med et nyt underlag af monteringsprofiler eller træforskalling og et eller to lag gipsplader. Det hele fylder højst 5 cm. Og du har oven i købet plads til el-installationer bag de nye gipsplader.
Med store gipsplader, der spartles i samlingerne, så de fremtræder som en hel flade, kan du på en nem måde skabe et helt glat loft. Overfladen kan du tapetsere med glasfilt, som du maler, eller du kan male direkte på pladerne.
Før du går i gang med arbejdet, skal du være opmærksom på de lovmæssige forhold i forbindelse med etageadskillelser.
Hvis loftet skal fungere som lydisolering, bør loftet friholdes fra det eksisterende loft. I sådan et tilfælde bør du vælge et nedhængt eller et fritspændende loft.
Eller hvad med drømmen om en entre med buet loft? Det meste kan lade sig gøre med gipsplader. Buer kan du bestille som færdige elementer hos din tømmerhandel, eller du kan selv opfugte 6 mm gipsplader og forme dem over en skabelon.
Du kan finde et hav af idéer og eksempler i brochuren “Nye glatte lofter”. Brochuren kan ses og downloades hos Knaufdanogips, ved at klikke på logoet nedenfor.
Kløvermarksvej 6
9500 Hobro
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.