Træ
Træ består mest af gasser og tjæredampe (kulbrinter) blot i fast form. Gasserne frigives ved temperaturer på mellem 80°C og 900°C.
God forbrænding kræver god varme. Hele kunsten er at skabe så høj en temperatur i ovnen, at alle gasser frigives og efterforbrændes. Det giver en ren forbrænding – og fuld udnyttelse af brændet.
Man kan afbrænde alle typer af træ i sin ovn.
Alle træarter varmer lige meget pr. kg. brænde, men alt træ er ikke lige tungt. Et stykke bøg varmer mere end et stykke birk. Det bedste brænde er birke- eller bøgetræ, der har været kløvet og opbevaret mindst 1 år udendørs under tag. Træ, der opbevares indendørs, har tendens til at blive for tørt og afbrænde for hurtigt.
Brændet skal være tørt
Vand køler og giver en uren forbrænding, derfor må brændets vandindhold højst være 18 procent. Ellers får man for ringe varme og sur røg i stuen og ud af skorstenen.
Man kan checke brændets fugtighed ved en god, gammel metode: Dryp en dråbe opvaskemiddel på brændestykkets endeflade og pust hårdt på den anden endeflade. Hvis opvaskemidlet danner bobler, kan brændet næppe blive mere tørt.
Briketter
Briketter afgiver megen varme og kan være et godt supplement til overfyring om natten. Visse typer udvider sig dog kraftigt og giver en ukontrollerbar forbrænding.
Kul
Kul afbrændes ved høj temperatur og soder meget. Kul skal afbrændes i en kulindsats – en ‘gris’.
Energikoks
Energikoks afbrændes ved høj temperatur og soder meget. De skal afbrændes i kulindsats, ‘gris’. Energikoks er meget svovl/saltholdige. Det giver syrer, der tærer hårdt på ovn, skorsten og brændkammer og nedsætter levetiden væsentligt.
OBS! Det er vigtigt at læse i den medfølgende brugsvejledning, før man køber brændeovn, da nogle typer ikke er velegnet til fyring med kul, briketter og energikoks.
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.