Ukrudt er alle de planter, man ikke vil se på et bestemt sted. Græs i plænen er smukt. Men ikke mellem fliserne på terrassen. (Synes de fleste!). Mos er smukt i granskoven, men ikke i plænen. Osv.
Der findes to principielt forskellige ukrudtsmidler:
Totalbekæmpelse
Man kan hakke alt ukrudt væk med et hakkejern, hvis man er omhyggelig og husker at få alle rodstumper med op. Man kan brænde med en gasflamme, så safterne koger i planten og sprænger cellevæggene. Og man kan klippe de grønne dele væk, så kan fotosyntesen ikke foregå, og ukrudtet vil visne bort.
Roundup
Man kan også vande med et såkaldt systemisk middel, hvis aktive bestanddel kaldes Glyfosat. Roundup er et sådant middel.
Systemiske midler virker ved, at glyfosaten opsuges af de grønne blade og transporteres ind i planten, hvor den standser produktion af en vækstfremmer. Væksten går i stå, og planten visner bort. Hverken mennesker eller dyr danner disse vækstfremmere.
Glyfosat nedbrydes så hurtigt i jorden, at man kan så nye planter efter 10 dage. Glyfosat er godkendt af Miljøstyrelsen til ukrudtsbekæmpelse i haver.
Man kan altid rekvirere den seneste viden om glyfosat på biblioteket, fra forhandleren.
Selektiv bekæmpelse
Glyfosat fjerner også alt græs, og i plænen ønsker vi kun at fjerne det såkaldte bred- eller tokimbladede ukrudt: Mælkebøtter, Bellis, osv.
Her benytter man de såkaldte hormonmidler, der helt specifikt går ind og får de tokimbladede planter til at vokse sig ihjel.
Også hormonmidlerne er helt ufarlige for mennesker og alle dyr. Men husk som altid at følge brugsanvisningen på emballagen.
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.