Har du knapt så kønne vægge i hjemmet? Måske har du overvejet, om det overhovedet kan blive bedre, eller om du bare skal lære at leve med det. For nogle er det bare vægge, men generelt siges det, at glatte vægge får et rum til at virke større, lysere og mere gennemført. Men hvis væggene er ujævne, med gamle lag maling, huller eller struktur, så kan det være svært at opnå dette.
Fuldspartling kan godt være lidt af et projekt, mendet kan bestemt lade sig gøre med tålmodighed, teknik og det rette udstyr. Man skal bruge brede spartler, slibeværktøj og afdækning. Hvis du gerne vil undgå bølger eller ujævnheder, er det vigtigt, at du har øje for præcision, når du påfører spartelmassen. Mange vælger derfor at få professionel hjælp til fuldspartling af en dygtig fagperson både for det visuelle resultat og for at spare tid. Særligt i store rum med lysindfald kan det være nemt at spotte fejl.
Det betyder, at hele vægfladen dækkes med spartelmasseog ikke bare enkelte huller eller revner i væggene. Spartelmassen påføres med bredspartel eller maskine, afhængigt af areal og metode. Efter tørring skal væggene slibes, så væggen bliver helt glat og ujævnheder forsvinder. Det skaber en optimal base, hvis du for eksempel vil opsætte filt, tapet eller male væggene i en mat og ensartet farve. Fuldspartling giver altså ikke i sig selv det færdige resultat, men udgangspunktet til flotte vægge.
Hvis dine vægge har synlige reparationer, gammelt savsmuldstapet, grov struktur eller slidte pudsede flader, kan det være oplagt med fuldspartling. Det samme gælder, hvis du skal have nye gipsvægge for at undgå synlige pladesamlinger. Og jo mere jævn væggen er i forvejen, desto mindre lag spartel er der brug for.
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.