Basic-serien kan anses for at være ’folkevognen’ i det meget brede spektrum af brændeovne fra en af landets største producenter af brændeovne og pejse, firmaet Krog Iversen & Co. A/S i Vissenbjerg på Fyn.
Serien er karakteriseret ved enkelt, stilrent design og høj brugsværdi i forhold til en ganske gunstig pris, og er derfor har Basic 1 og 3 fundet vej til mange hjem både som primær og som supplerende opvarmningskilde.
Nu har serien fået en ’storebror’, Basic 4, som dels repræsentere et helt nyt design kendetegnet ved enkelhed og en stor glaskeramisk rude, dels udmærker sig ved en højere ydelse, en nominel ydelse på ikke mindre end 6 kW samt en minimal, henholdsvis maksimal ydelse på 2-9 kW, som rækker til at opvarme rum på op til 90 kvadratmeter op.
Der er tale om konvektionsvarme, det vil sige, at rummets luft opvarmes ved at blive ’trukket’ gennem kanaler i ovnens vægge, det sikrer hurtig opvarmning og effektiv spredning af varmen.
Basic 4 er forsynet med en stor bagerumshylde med fedtsten, den har skjult askeskuffe og er naturligvis étgrebsbetjent.
Miljøkrav
I Basic 4 anvendes en effektiv og miljøvenlig forbrændingsteknik, som lever op til de strengeste europæiske krav til ren forbrænding, ligesom forbrændingsluften forvarmes og fungerer som skylleluft til at holde ruden ren og klar.
Basic 4 er lidt større end de to øvrige modeller i serien, ca. 1 meter høj, 45 cm dyb og 53 cm bred, den har en stor indfyringslåge, som tillader anvendelse af ganske store stykker brænde, og så vejer den kun 130 kg, hvilket betyder, at den kan opstilles stort set overalt, hvor det er muligt enten at slutte brændeovnen til en skorsten, eller det er muligt at føre for eksempel en separat stålskorsten igennem.
Yderligere oplysninger, herunder om nærmeste forhandler, fås på telefon 64 47 31 31.
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.