Jesmig Group

En god løsning for alle parter

Arkitekt | Skrevet af Jesmig Group d. 27. november 2014

Nævn ordet ”brønddæksel” for en arkitekt, og du vil se vedkommende vrænge ansigtet, som havde han/hun bidt i en citron!

Den generalisering kan helt sikkert angribes, men hvis man spørger Jesper Walter-Rasmussen, ingeniør og ejer af Jesmig Group ApS, der udvikler og producerer brønddæksler, så er der noget om snakken alligevel.

– Det er min oplevelse, at arkitekter ikke kan lide brønddæksler, fordi de ødelægger æstetikken i deres projekter, fortæller han.

Frem i lyset
Han udstillede under den nyligt afholdte kloakmesse i Fredericia, og her faldt hans produktløsninger i god jord hos kloak- folket.

Grundlæggende er hans produkter meget simple. I stedet for at lægge et traditionelt dæksel over kloakbrønden har han udviklet flere diskrete løsninger. De går ud på at fuldintegrere dækslerne i flisebelægningen.

Reelt er hans dæksler en firkantet galvaniseret ram- me med valgfri overflade. Hvad enten man er til fliser, klinker, herregårdssten, betonsten, chaussésten, terrassebrædder, asfalt eller anden overflade, er der frit valg.
– Det er kun fantasien, der sætter grænserne, understreger Jesper Walter- Rasmussen.

På mange private grunde er brønden gemt væk under belægningen, og det er selvfølgelig meget fint – lige indtil der er problemer med kloakken.

– De professionelle kloakfolk vil gerne have brønden frem i lyset, men det har været svært at forklare deres kunde, når vedkommende ikke ville se på den.
Nu har de en løsning, som er til glæde for alle parter, mener Jesper Walter-Rasmussen.

Tilpasses
Dækslerne findes i flere størrelser, hvor de mindste passer til små plastbrønde med diameteren Ø315 millimeter og Ø 425 millimeter. De største dæksler passer til brønde med Ø 600 millimeter. Den maksimale belastning for de stærkeste er 12,5 tons.

– På nuværende tidspunkt er det primært til private, men løsningen fungerer også til det offentlige rum. Vi kan også levere et dæksel, som kan klare 40 tons, siger Jesper Walter-Rasmussen.

Dækslet lægges som et ”flydende” dæksel, som passer med belægningens mønster på to sider. De to sidste
sider skæres til, hvis belægningsstenenes dimensioner ikke passer.

Positiv
Løsningen fra Jesmig Group ApS har Jesper Walter-Rasmussen patenteret i hele EU. Han begyndte for sig selv i 2010, og det er- endnu – en fritidsbeskæftigelse for ham.

Alt er selvfinansieret, men han har dog fået hjælp fra Brdr. A & O Johansen og Stark til at bringe produktet frem til fagfolk og rette målgrupper.

– Kunderne har været meget positive, og det gælder også i arkitektkredse, fast- slår Jesper Walter-Rasmussen.
Dækslerne flyttes ved hjælp af to løftestænger, som tager fat i hvert deres diagonale hjørne. Arbejdstilsynet er opmærksomme på de tunge løft, så Jesmig Group ApS er ved at udvikle en løftevogn, som skal klare belastningerne.



Jesmig Group

Jesmig Brønddæksler® fremstilles som firkantede brønddæksler til flisebelægning.
De mindste dæksler passer til plastbrønde med størrelsen ø315mm og ø425mm. De største brønddæksler passer til brønde, hvor dækslet er ø600mm, men er specielt fremstillet således, at det også kan anvendes over vandmålerbrønde. Dækslerne leveres for en belastning på 1,5 tons, 12,5 tons og 40 tons for henholdsvis private haver, indkørsler og offentlige arealer og parkeringspladser.

Dækslet til en belastning på 40 tons er beregnet til professionelle brugere som brolæggere, anlægsgartnere, entreprenører og kloakmestre.

customer-logo

Firma Adresse

Engvej 23
3330 Gørløse

Nyeste artikler fra Jesmig Group
Brønddækslet til den private have
Jesmig Group
Brønddækslet til den private have
Læs artikel
Jesmig afløbsrist
Jesmig Group
Jesmig afløbsrist
Læs artikel
Synlige brønddæksler er fortid
Jesmig Group
Synlige brønddæksler er fortid
Læs artikel
Synlige brønddæksler er fortid
Jesmig Group
Synlige brønddæksler er fortid
Læs artikel
Få integreret dine brønddæksler, så de passer til dig
Jesmig Group
Få integreret dine brønddæksler, så de passer til dig
Læs artikel
En god løsning for alle parter
Jesmig Group
En god løsning for alle parter
Læs artikel
Fakta om JESMIG brønddækslet
Jesmig Group
Fakta om JESMIG brønddækslet
Læs artikel
Flot indkørsel med firkantet brønddæksel
Jesmig Group
Flot indkørsel med firkantet brønddæksel
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
JESMIG BRØNDDÆKSLER – den sidste finish
Jesmig Group
Moderne og stilrene brønddæksler
Jesmig Group
JESMIG BRØNDDÆKSLER® – Monteringsvejledning
Jesmig Group
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.