Den nye VELUX udskiftningsinddækning kan anvendes, når ældre ovenlysvinduer skal udskiftes og etableres med den samme indbygningshøjde, som de øvrige ovenlysvinduer i tagfladen.
Når enkelte ovenlysvinduer skal udskiftes med nye, gør de nye vinduers inddækninger det ofte vanskeligt at opnå samme indbygningshøjde, som de eksisterende vinduer. Det betyder som regel, at der skal laves nye indvendige lysninger, og at de nye skiller sig ud på tagfladen med en anden højde end de andre ovenlysvinduer.
VELUX udskiftningsinddækning
Den nye VELUX udskiftningsinddækning kan netop anvendes, når ældre VELUX ovenlysvinduer fra før 1998 skal udskiftes med ovenlysvinduer af den nye generation. Ved at anvende udskiftningsinddækningen får de nye VELUX ovenlysvinduer samme indbygningshøjde som de øvrige ovenlysvinduer i tagfladen. Det betyder også, at bestående lysninger normalt kan bevares.
Mindre byggerod indendørs
Kunden får derved mindre byggerod indendørs. Det skyldes, at de nye ovenlysvinduer og udskiftningsinddækninger i de fleste tilfælde kan leveres i samme størrelse, som de ældre ovenlysvinduer. Det betyder tilmed, at lysningerne passer til de nye ovenlysvinduer. Det gør det enkelt og tidsbesparende for håndværkeren at indbygge de nye ovenlysvinduer, så resultatet bliver perfekt.
Komplet med inddækning og karmisolering
VELUX udskiftningsinddækninger anvendes til udskiftning af ovenlysvinduer fra før 1998 og kan anvendes i tag med hældning på 15-90°. De leveres som sæt med både inddækning og karmisolering. I tag med bølgeformet tagdækning op til 120 mm bølgehøjde leveres udskiftningsinddækningen med typebetegnelsen EW 6000. Til flade tagmaterialer op til 16 mm er typebetegnelsen EL 6000.
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.