VELUX Danmark har udviklet et nyt digitalt værktøj til håndværkeren – en Installer App til iPad. Den nye App kan medvirke til at inspirere kunderne til spændende løsninger, når tagetagen skal fornyes med ovenlysløsninger.
Installer App’en til iPad hjælper håndværkeren med at gøre kundebesøget både mere effektivt og meget mere interessant for kunden. Ved hjælp af Installer App’ens billeder og inspirerende videoer kan kunderne se, hvor meget ekstra dagslys et eller flere ovenlysvinduer kan tilføre et rum. Dermed sikres det rigtige beslutningsgrundlag, når løsningen skal findes. ”Fra flere håndværksmestre har vi allerede hørt, at den nye Installer App er et velfungerende og inspirerende værktøj i forbindelse med kundebesøg”, siger Finn Arup, salgschef hos VELUX Danmark.
Relevante produktnyheder direkte
Med Installer App’en kan håndværkeren ikke bare vise produktdemonstrationer, men også få de seneste relevante nyheder fra VELUX Danmark. Dermed er håndværkerens informationsniveau altid up-to-date.
Installer App’en giver endvidere nem adgang til de nyeste versioner af brochurer, produktguide med oplysninger om VELUX produkterne og monteringsvejledninger. På den måde er brochurer og monteringsvejledninger altid de senest opdaterede, og håndværkeren behøver ikke længere at slæbe rundt på brochurer og mapper.
Holder styr på notaterne
Installer App’en er overskueligt opbygget og nem at bruge med illustrative oversigter over indholdet. Den indbyggede tjekliste gør det desuden muligt at samle alle noter om det enkelte kundebesøg på ét sted. Installer App’en indgår som en naturlig del af undervisningen på VELUX Dagslys-kurser, der løbende gennemføres i både Øst- og Vestdanmark. Her får håndværkerne indblik i mulighederne med dagslys, vejledning om god kunderådgivning og uddybende information om VELUX produkterne og de digitale værktøjer, som er til mestrenes rådighed. Kurserne omfatter også workshops med gode indbygningstips og en erfaringsudveksling.
Den nye VELUX Installer App til iPad er gratis, og kan hentes i Apple App Store ved at søge på VELUX. Mere information om den nye Installer App kan også findes på velux.dk.
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.