Ny emhætte i kubeform

Hårde hvidevarer | Skrevet af d. 1. marts 2013

Den yderst originale emhætte 35 CC fra EICO har både designet, farverne og teknologien til at skabe fornyelse i køkkenet.

Den nye, kubeformede emhætte på blot 35 x 35 x 35 cm vender op og ned på alt, hvad man er vant til at se i et køkken. Den usædvanlige form er skabt ved at sætte to U-formede skaller sammen. Den ene har en markant farve, mens den anden er af stål – og har den vigtige funktion at give emhætten det 3-sidede udsugningssystem, som både er unikt og overraskende effektivt.

En eksplosion af farver
Der er personlighed og styrke i designet, og mon ikke 35 CC med sin kubeform er markedets mest kompakte. En anden kvalitet er det hidtil usete antal farvemuligheder. Man kan vælge mellem hvid, orange, duegrå, lilla, rød, sort, gul eller grøn – og dermed sætte sit helt eget præg på køkkenet.

Den nye emhætte, der har diodelamper og touchkontrol, er recirkulerende. Dette kan nemt ændres til udsugning, og som et ekstra design touch kan aftrækket på den vægmonterede model føres direkte bagud gennem væggen.

Prisvindende design
35 CC er designet af Fabrizio Crisà og Elica Design Center og har allerede vakt stor opsigt, senest hædret med ”Honourable Mention” i den internationale konkurrence Red Dot Design Award.

35 CC fås i både vægmonteret og frithængende udgave. Foruden de mange farvemuligheder kan man også vælge en 70 cm bred version.



customer-logo

Firma Adresse


Kontaktoplysninger

E-mail: Telefon: Hjemmeside:

Desværre, vi fandt ikke nogen artikler om emnet

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.