Icopal QuickSeal er en opløsningsmiddelfri 1-komponent fugthærdende polymertætningsmasse, baseret på polysilylether. Icopal QuickSeal anvendes til alle svært tilgængelige tætningsopgaver hvor vand kan trænge ind, inddækningsopgaver og reparationer på f.eks tagpap-, eternit- og ståltage.
Direkte klar til brug
Icopal QuickSeal er en opløsningsmiddelfri 1-komponent, fugthærdende polymertætningsmasse, baseret på polysilylether. QuickSeal er klar til brug med det samme og kan anvendes til alle svært tilgængelige tætningsopgaver, hvor vand kan trænge ind, inddækningsopgaver og reparationer på f.eks tagpap-, eternit-, stål- og tegltage. Et produkt, der er nemt og hurtigt at arbejde med, og så er det tæt på 1 time.
Stigende efterspørgsel efter vandbaserede løsninger
Icopal har i over 20 år markedsført vandbaserede, flydende asfaltprodukter og er en af de førende byggevareleverandører inden for dette område. I takt med markedets stigende fokus på miljøvenlige løsninger er især deres professionelle kunder i langt højere grad begyndt at efterspørge de vandbaserede produkter.
Icopal’s vandbaserede produkter er tyndtflydende, hvilket gør, at de dels er lette og hurtige at påføre, dels rækker længere end de traditionelle terpentinbaserede produkter. Desuden er produkterne tilsat gummi (SBR) for at give større elasticitet og længere levetid. Alt i alt en række rigtig gode grunde, mener Icopal’s produkttekniske chef, Klaus Røder, for at vælge den vandbaserede Icopal 2000.
Bibeholder den terpentinbaserede
Icopal 2000-serien består af produkterne: murasfalt, grunder og tagasfalt. Alle er vandbaserede, men fås stadig som terpentinbaserede. Vi har valgt at bibeholde de terpentinbaserede på markedet, da der stadig er kunder, som efterspørger dem. Det er dog vores vurdering, at tiden arbejder for de vandbaserede løsninger, fortsætter Klaus Røder.
