Badeværelset får usynligt afløb. En nyhed der buldrer frem i både private hjem og erhvervsejendomme over hele verden. Danske unidrain® fører an med den nye tendens.
Nutidens forbrugere hylder individualiteten – også på badeværelset. Danske unidrain® byder tendensen velkommen med et usynligt gulvafløb.

Kulør i gulvhøjde
Fliser er populære til at sætte stil og kulør på badeværelset, og overalt i verden tager baderum i alskens af farver og mønstre form. Men at fliserne også kan bruges i afløbet til at skjule vandafledningen, er en nyhed for mange. Et design, der var utænkelig for blot 10 år siden – dengang da den traditionelle, firkantede rist dominerede afløbsmarkedet. Ikke desto mindre giver HighLine, unidrain®s banebrydende afløbsserie, mulighed for at sætte kulør på det før så oversete afløb med et prisbelønnet alternativ. Og det er populært hos forbrugerne.
Ifølge ekspert hos Danmarks største leverandør af klinker og fliser, er fliser i afløbet helt i tråd med tidens tendenser.
Nutidens forbrugere vil skabe deres egne individuelle løsninger i alle boligens rum. Badeværelsesgulve og -afløb kan derfor ikke længere være traditionelle, kolde og kliniske. Et afløb med et individuelt look, der giver uanede muligheder for sammensætning, er derfor præcis hvad badeværelset har brug for. Rummet skal nemlig signalere individualitet og kunne præges på alle tænkelige måder, så det er unikt for den enkelte, fortæller Wenche Bunk, chefkonsulent hos Evers i Glostrup.
Et badeværelse uden afløb – eller?
Danske unidrain er den eneste VVS-producent med en original løsning, der imødekommer forbrugernes ønske om personligt præg. Det unikke ved unidrain® er nemlig, at afløbet kan designes, så det næsten er usynligt. Ved hjælp af fliser kan forbrugeren skjule afløbet, så gulv og væg i brusekabinen praktisk talt går ud i ét.
Fordi unidrain®s løsning teknisk set er den bedste, anbefaler hele 96 % af de danske VVS-installatører unidrain®. Og det kan virksomheden mærke på bundlinjen.
Siden vi startede i 2003, har vi solgt mere end 500.000 linjeafløb i hele verden. Samtidig oplever vi hvert år en fremgang alene på vores eksportmarkeder, selvom branchen fortsat er præget af finanskrisens efterdønninger, fastslår Thomas Skov Simonsen, marketingchef hos Unidrain A/S.
Unidrains A/S har to produktserier, som er udviklet af danske arkitekter.
unidrain® er anerkendt over hele verden og har tidligere vundet Den Danske Designpris, Chicago Good Design Award og IF Product Design Award.
Med unidrain®s onlineværktøj kan forbrugere selv eksperimentere med design til deres badeværelse og finde frem til, hvordan deres unikke badeværelse skal se ud. Se mere på unidrain’s hjemmeside under produkter.