”Italiensk for fliselæggere”

El-værktøj | Skrevet af d. 14. november 2011

Der er hverken tale om et sprog- eller madlavningskursus udelukkende for håndværkere, men en ny aktør på det danske marked, som har specialiseret sig i værktøj, maskiner og tilbehør til den professionelle fliselægger. Virksomhedens navn er Construx Danmark og er stiftet af Palle Brandt Nielsen, som har været beskæftiget indenfor branchen gennem de sidste 6 år. Virksomheden har hjemmehørende i Hadsund ved Mariager Fjord.


”Selvom byggebranchen er præget af lavere aktivitet, så er den samlede procentdel af de arealer, hvor der lægges fliser, stigende. Især storformat fliser med smalle fuger er populære i tiden, og netop denne type opgaver sætter store krav til både underlaget, kvaliteten på værktøjet og håndværkeren” udtaler Palle Brandt Nielsen, og fortsætter: ”Udover kravene til materialer, værktøj og det forudgående arbejde, så er tidsforbruget også en yderst vigtig faktor, og de produkter vi forhandler fra vores leverandør kan være medvirkende til at øge produktiviteten på tidskrævende processer som eksempelvis fugning og afvaskning, og altid med fokus på brugerens komfort og sikkerhed”.

Construx Danmark har indgået en samarbejdsaftale med markedets førende producent – Raimondi fra Italien, som i tredje generation producerer kvalitetsværktøj til fliselæggeren.
Raimondi er en global aktør og har gennem 37 år sat standarden på markedet for denne type produkter. Produkter der er velkendte for holdbarhed, præcision og ergonomiske kvaliteter, og som fliselæggere over hele verden sætter stor pris på.

Navnet Raimondi er ikke ukendt i Danmark. Der har tidligere været enkelte af produkterne på det danske marked, men der har aldrig været bragt fokus på de unikke totalløsninger, som tilbydes fra Raimondis produktprogram. ”Construx Danmark kan levere produkter, som understøtter hele arbejdsgangen fra gulvet er støbt, skal slibes og til den sidste flise er lagt og gulvet fuget” siger Palle Brandt Nielsen.

Construx Danmark ligger stor vægt på, at rådgive omkring produkternes specifikke anvendelsesområde, for at opnå det maksimale resultat. ”Det er vigtigt, at brugeren får det rigtige produkt til opgaven, så det eksempelvis undgås at spildet af fliser bliver for stort, fordi fliseskæreren er upræcis eller monteret med en forkert klinge. På den måde bliver det for omkostningstungt for håndværkeren. Det kan undgås, hvis man har det rigtige udstyr til opgaven og har fået den korrekte rådgivning ”siger Palle Brandt Nielsen.

Construx Danmark har lanceret en dansk hjemmeside, hvor man kan finde oplysninger og detaljebilleder af produkterne, samt demovideoer, der viser brugen af maskinerne. Alle produkterne forhandles gennem faghandlen.



customer-logo

Firma Adresse


Kontaktoplysninger

E-mail: Telefon: Hjemmeside:

Desværre, vi fandt ikke nogen artikler om emnet

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.