Udskift de grimme postkasser

Havemøbler | Skrevet af d. 3. november 2011

Nye postregler betyder nye postkasser. Så hvorfor ikke prøve noget nyt – eksempelvis en smuk postkasse?

Hvad er fælles for de fleste arkitekttegnede huse, imponerende palævillaer, idylliske bindingsværkshuse, elegante patriciervillaer, almindelige parcelhuse og gamle bondegårde? Svaret er, at de alle gerne vil signalere det pæne og det ordentlige. Og det er de gode til – altså hvis man lige ser bort fra postkassen.


For her krakelerer facaden. Rigtig mange sætter gerne tid, penge og besvær ind på at skabe det perfekte hjem. Men det første gæsten møder er en postkasse i rusten blik eller i grøn plastik, der tilfældigt er ”smidt” et eller andet sted i indkørslen eller ved husets indgang. En uheldig signalværdi, der måske slet ikke afspejler boligens øvrige kvaliteter.

Men heldigvis kan der nu rådes bod på dette problem samtidig med at man opfylder de nye lovkrav til postkasser, der træder i kraft her den 1. januar. For mange tusinde husstande betyder det nye postkasser. Så hvorfor ikke opsætte en ny, der både er funktionel, men også giver boligen et klassisk og personligt præg?

Klassisk udstråler stil
Forvandlingen kan eksempelvis ske ved at vælge en kopi af de klassiske, engelske postkasser fra firmaet Klassiske Lamper, hvor blandt andet posthornet, som er fortrykt på forsiden, er med til at give postkassen et nostalgisk præg. Og så er den enkelt og elegant – og opfylder de nye postkrav. Postkassen leveres både hængende, men også på høj fod, eller i ramme, så den kan placeres ved haveindgangen eller indkørslen til ejendommen. På fronten er der dør med lås, brev og avissprække.

Eller hvad med en postkasse i sten, der er formet til at være en naturlig del af omgivelserne? Med sine materialer i betongrå farve indgår den som et fint og dekorativt element ved indkørslen eller ved flisegangen. På en gang både diskret og alligevel karakteristik.



customer-logo

Firma Adresse


Kontaktoplysninger

E-mail: Telefon: Hjemmeside:

Desværre, vi fandt ikke nogen artikler om emnet

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.