I løbet af sommeren har Postopak lanceret en ny version af den populære pakkepostkasse POP250.
Pakkepostkassen har fået skiftet låsen ud med en 6-stifter Rukolås og har fået et display, der viser om, om pakkerummet er i brug eller ej.
Brevrummet er altid låst, pakkerummet står ulåst, når det ikke er i brug. De to rum kan i en håndvending omdannes til et stort aflåst brevrum (feriepostkasse).
POP250 og POP250XL er skåret over samme læst, men de er alligevel helt forskellige og opfylder forskellige formål.
POP250 er designet til privatpersoner og virksomheder, der udover en almindelig postkasse til breve, reklamer og aviser har brug for et sikkert pakkerum til modtagelse af større pakker, reservedele, vareprøver, madvarer eller drikkevarer.
Den grundlæggende ide er, at pakkerummet skal kunne betjenes i forbindelse med levering, selv om pakkeomdeleren ikke har nøgle.
Omvendt kan pakkerummet bruges til både levering og afhentning af ting, hvis den person, der leverer eller afhenter, er i besiddelse af nøgle.
Pakkepostkassen, der i et snuptag kan omdannes til én kæmpestor postkasse til breve, reklamer og aviser, vil, med et rumfang, der er 10-12 gange så stort som en standard postkasses, kunne fungere som feriepostkasse uden behov for tømning i en meget lang periode.
Avnbølvej 7
8240 Risskov
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.